Phone (1) får første OTA-opdatering med rettelser og opdatering af kameraet

Første opdatering er kommet til Nothing Phone 1, der giver integration med Tesla og bedre kamera - batteriet bliver også forbedret, når det gælder standbytid.

Phone (1) får første OTA-opdatering med rettelser og opdatering af kameraet

Nothing Phone (1) er lige kommet på markedet, men allerede nu er den første opdatering af firmwaren kommet. Phone (1) får nu opdateringen Nothing OS 1.1.0 med nogle generelle rettelser, nye funktioner, opdateringer af kameraet og Androids sikkerhedsopdatering for juli.

Se også: Test af Nothing Phone 1

Integration med Tesla

Den mest fremtrædende nye funktion er integration af Tesla i Nothing OS. Den fungerer via en aktivering i hurtigindstilinger, så man kan styre en Tesla EV direkte fra notifikationssiden.

Der er også en ny NFT Gallery widgets, så man kan se digital kunst på sin hjemskærm.

Se også: Pris på Nothing Phone 1

Opdatering giver bedre kamera

Forbedringerne af kameraet inkluderer muligheden for at bruge Gylphs udfyldningslys i Portræt-indstilling, forbedret støjreduktion og dynamisk område i dårlige lysforhold.

Der er også forbedringer af klarheden, når man bruger ultra vidvinkel, og farverne har fået en justering, så farverne fra de to kameraer på bagsiden er mere konsistente med hinanden.

Derudover er der blevet ordnet nogle fejl og Androids sikkerhedsopdatering for juli er med oveni hatten. Man har rettet en fejl i låseskærmen, de fik fingeraftryksikonet til at forsvinde, og ansigtsoplåsningen fungerer nu bedre.

Der er foretaget forbedringer af Gylph-brugerfladen, og batteriet har fået en optimering, så standbytiden er bedre.

Se også: Sammenlign priser på telefoner