Første test af Samsung Galaxy S22 Ultra – topscorer

Samsung Galaxy S22 Ultra byder på bedre skærm, kamera og en god S PEN, siger de første test. Se de første bedømmelser af Galaxy S22 Ultra her.

Første test af Samsung Galaxy S22 Ultra – topscorer

Om få dage lander topmodellen Samsung Galaxy S22 Ultra på butikkernes hylder. I denne artikel tager vi et kig på de første test og anmeldelser af flagskibet Galaxy S22 Ultra – hvad er godt, hvad er ikke godt og hvem skal købe denne smartphone. Her er de første konklusioner på Samsungs nyeste ultra-topmodel, Galaxy S22 Ultra.

De første bedømmelser Galaxy S22 Ultra

Det var den 9. februar, at Samsung løftede sløret for deres nyeste S-serie, som er deres high-end-telefoner. Serien består af tre modeller Galaxy S22, S22 Plus og S22 Ultra, hvor sidstnævnte er det ypperste producenten kan præstere. Her får man det bedste fra Samsung med blandt andet en ny og mere lysstærk 6,8 tommer skærm, en hurtigere og klogere Exynos 2200-chip, hurtigere opladning og ikke mindst en Samsung S Pen-stylus. Ja, Samsung har droppet Note-serien og Ultra-serien tager over for den. Ikke mindst er der også et forbedret kamera at finde i Ultra-topmodellen, hvis man skal tro Samsung. Men hvordan er den egentlig og er den pengene værd? Her er de første test af Samsung Galaxy S22 Ultra.

Sponseret budskab
Forudbestil Samsung Galaxy S22 (priser fra 5.599,-) hos CBB

Du får 1.000,- for din gamle mobil + Headset til en værdi af 1.699,- med på købet

Se tilbuddene hos CBB

Se også: De billigste priser på Galaxy S22

Engadget – den bedste i (Samsung) galaksen

Godt:

  • Lysstærk og flot skærm
  • Hjælpsom indbygget S Pen
  • Solid kameraoplevelse
  • Skærmdeling med Google Duo
Dårligt:

  • Nogle nye funktioner skuffende
  • Relativt kort batteritid

Samlet bedømmelse: 89 ud af 100.

CNET – den nye Note

Godt:

  • S Pen følger med telefonen, og der er en plads til opbevaring af den
  • Fantastisk fotografering i svagt lys
  • Imponerende lang zoom
  • Et anderledes design
Dårligt:

  • Dyr
  • Næsten det samme kamera som Galaxy S21
  • Kortere batteritid end Galaxy S21 Ultra

Samlet bedømmelse: 8,9 ud af 10.

Android Authority – til power user’en

Godt:

  • Ultra-premium byggekvalitet
  • Flot skærm
  • Solid ydeevne
  • Alsidigt kamera
  • S Pen-funktioner
  • Den bedste softwaresupport på Android
Dårligt:

  • Gennemsnitlig batteritid
  • Ikke de bedste højtalere
  • Genbrugt design
  • Mindre RAM i basismodellen

Samlet bedømmelse: 4,5 ud af 5.

Phonearena – Føles som en Note

Godt:

  • S Pen i et flagskib, fantastisk til kreative
  • Førende skærmkvalitet
  • Hurtigere opladning
  • 10x zoom er væsentligt forbedret
  • Videooptagelse har bedre stabilisering
  • 4 år med store softwareopdateringer
Dårligt:

  • Dårligere batteritid
  • Færre RAM end i Galaxy S21 Ultra
  • Ikke plads til MicroSD og 3,5 mm jackstik
  • Ikke de bedste højtalere
  • Mikrohakken med gestusnavigation i One UI

Samlet bedømmelse: 8,8 ud af 10.

Android Police – telefonen med alt

Godt:

  • Den bedste skærm på markedet
  • Integreret S Pen
  • Mange år med softwareopdateringer
  • Kraftfuldt kamera
  • Fantastisk byggekvalitet
Dårligt:

  • Den er stor – kræver tohåndsbrug
  • Høj pris
  • Kommer ikke med en oplader

Samlet bedømmelse: 9 ud af 10.

Test af Samsung Galaxy S22 Ultra

Som man kan se herover bliver der taget godt imod Samsung flagskibet, Galaxy S22 Ultra. Bedømmelser ligger i den høje ende af skalaen, men ikke uden at der også er kritik. Her er det fx en kortere batteritid i forhold til sidste års model.

Vi er også i gang med vores test af Samsung Galaxy S22 Ultra, som du snart kan læse her på Mobilsiden.dk.

Se også: Test af smartphones