De første test af OnePlus Watch – imponerer ikke anmelderne

Udenlandske medier har udgivet de første test af OnePlus Watch. Men er det nye smartwatch fra OnePlus pengene værd? Bliv klogere på det her.

De første test af OnePlus Watch – imponerer ikke anmelderne

23. marts præsenterede OnePlus sit første smartwatch med det meget sigende navn, OnePlus Watch, og nu har de første udenlandske medier haft det til test. Her får du deres oplevelser.

Uret adskiller sig fra Apple Watch, Samsung Galaxy Watch og smartwatches med Android-baserede Wear OS ved at være noget begrænset i sin funktionalitet. OnePlus har bevidst valgt at prioritere lang batteritid frem for en masse funktioner, der giver en dårlig batteritid.

Spørgsmålet er så, om OnePlus har fundet den rette balancegang mellem funktionaliteter og batteritid?

Det får vi nu det første indtryk af. Udenlandske anmeldere har nemlig offentliggjort deres anmeldelser af OnePlus Watch forud for, at uret kan købes i Danmark fra 26. april.

Nedenfor kan du se, hvad 7 udenlandske anmeldere synes om OnePlus Watch.

Læs også: Her er dansk pris på OnePlus Watch

The Verge: Stort, simpelt og kedeligt

Test af OnePlus Watch

Godt:

  • Lang batteritid
  • Rar pasform og finish
  • Lysstyrk og farverig skærm
  • Lav pris

Dårligt:

  • Ingen understøttelse af tredjepartsapps eller urskiver
  • Ingen stemmeassistent
  • Meget begrænsede muligheder for underretninger
  • Upræcis fitness- og søvntracking
  • Ingen ’always on’-skærm
  • Kommer kun i én størrelse: stor

Samlet bedømmelse: 5 ud af 10.

CNET: Endnu ikke klar til de store ligaer

Test af OnePlus Watch

Godt:

  • Elegant, rundt design
  • Billigere end dens konkurrenter
  • Batteri holder en uge (eller længere)

Dårligt:

  • Uret mister jævnligt forbindelsen (med telefonen)
  • Data fra pulsmåler er upålidelig
  • Ingen mobilbetaling

Samlet bedømmelse: 6,0 ud af 10.

PCMag: Et førstegenerations smartwatch, der virker som et sådant

Test af OnePlus Watch

Godt:

  • Attraktiv, responsiv touchskærm
  • Måler iltniveau (SpO2) på forlangende
  • Tracker stress og tilbyder guidede vejrtrækningsøvelser
  • Lagerplads til opbevaring af musik
  • Understøtter Bluetooth-telefonopkald

Dårligt:

  • GPS virker ikke altid
  • Ingen tredjepartsapps
  • Kommer kun i en enkel (stor) størrelse og farve
  • Ingen understøttelse af mobilbetaling eller stemmeassistent
  • Nogle lovede funktioner er endnu ikke tilgængelige

Samlet bedømmelse: 2,5 ud af 5.

Læs også: OnePlus Watch har lang batteritid og fokus på træning

Android Authority: Som at bruge en kniv i en ildkamp

Test af OnePlus Watch

Godt:

  • Harmløst design
  • God batteritid
  • Hurtig til at fastslå position med GPS
  • Meget pålidelig forbindelse
  • Hurtig opladning
  • Kan lave telefonopkald

Dårligt:

  • OnePlus Health-appen er en stor skuffelse
  • Begrænset integration med eksterne tjenester
  • For dyr i forhold til antallet af funktioner
  • Ingen stemmeassistent

Samlet bedømmelse: 3,5 ud af 5.

WIRED: Bare lad være

Test af OnePlus Watch

Godt:

  • Lang batteritid
  • Præcis søvntracking
  • Simpelt at bruge
  • God ydeevne
  • Man kan lave telefonopkald fra uret
  • IP68-vandbestandigt
  • Indbygget GPS
  • Udskiftelige remme
  • Behageligt

Dårligt:

  • Kedeligt design
  • Kun én, stor størrelse
  • Svingende aktivitetstracking samlet set
  • Søvndata synkroniserer ikke med appen
  • ’Løft for at vække’ virker ikke altid, og du kan ikke trykke for at vække skærmen
  • Ingen muligheder for musikstreaming
  • Kan ikke svare på beskeder, der dukker op på skærmen
  • Sløve animationer og understøttelse af apps
  • Tilpasning af urskiver er begrænset
  • Ingen understøttelse af mobilbetaling
  • Ingen understøttelse af iOS

Samlet bedømmelse: 3 ud af 10.

Mashable: Hvem troede, det ville være en god idé at lancere et OnePlus Watch som dette?

Test af OnePlus Watch

Godt:

  • Lang batteritid
  • Hurtig opladning
  • IP68-certificeret

 Dårligt:

  • Kan kun fås i én størrelse
  • For stor til små håndled
  • Kommer ikke med urremme i forskellige størrelser
  • Skærm er svær at aflæse i direkte sollys
  • Begrænset mulighed for tilpasning af uret og appen

 Samlet bedømmelse: 2,75 ud af 5.

Android Central: Dette er ikke smart-uret, du har ventet på

Test af OnePlus Watch

Godt:

  • Kvalitetsdesign
  • Solid Bluetooth-forbindelse
  • Batteri holder i over en uge
  • Indbygget GPS og overvågning af iltniveau

Dårligt:

  • Ingen ’always on’-skærm
  • Ingen tredjepartsapps
  • Meget begrænset software
  • Dyr i forhold til, hvad du får

Samlet bedømmelse: 3,5 ud af 5.

Læs også: Seneste nyt om wearables

Selv om der er visse uenigheder blandt de udenlandske anmeldere, står det klart, at OnePlus Watch generelt ikke imponerer. Det er særligt manglen på tredjepartsapps, stemmeassistent, mobilbetaling og ‘always on’-skærmfunktionen der kritiseres. Også størrelsen (og den manglende mulighed for at vælge en mindre urkasse) trækker ned hos mange anmeldere, ligesom der heller ikke er meget begejstring over trackingfunktionerne.

Til gengæld er den lange batteritid, muligheden for at foretage telefonopkald via uret, IP68-certificeringen og skærmkvaliteten nogle af de ting, der får flest roser.

Er OnePlus Watch noget for dig?

Videre om temaet

Den videre fortælling kunne ikke ties. Daniel Søgaard Hald har holdt fast i temaet. 7/4/2021 blev fortællingen ført videre med nyheden; OnePlus 9-serien får massevis af softwareforbedringerKlik her og læs historien.. Du kan læse absolut seneste nyt her.