Lækkert iPad-keyboard fra Logitech (produkttest)

TEST: Logitech Ultrathin Keyboard Cover yder beskyttelse af iPad og giver dig adgang til hurtigt at skrive lange tekster. Vi har testet om det virker.

Lækkert iPad-keyboard fra Logitech (produkttest)

Der findes en lang række forskellige keyboards og covers til Apples iPad, og jeg har tidligere testet noname-produktet Aluminium Bluetooth Keyboard, der bestod testen med en flot karakter, specielt i forhold til prisen på, som var 350 kroner.

Logitech har stor erfaring i at producere tastaturer. Det er derfor relevant at afprøve, om denne producent også på en anden produktkategori, end computere, kan stå distancen.

Prisen er dog noget højere end på det andet produkt jeg testede. Aktuelt koster Logitech-produktet omkring 900 kroner.

Logitech Ultrathin Keyboard Cover, iPad
Logitech Ultrathin Keyboard Cover.

Virkelige gode taster

Logitech er fremragende til at designe gode taster, hvilket de også viser på dette iPad tastatur.

Tasterne har den helt rigtige størrelse og afstand. Og selvom det er et mindre layout end der findes på et traditionelt tastatur, så rammes tasterne, efter lidt øvelse, ganske præcist.

Udover bogstaverne, inklusive ÆØÅ, er der også genveje til forskellige iPad-funktioner, hvilket hurtigt bliver en god vane at anvende.

Beskyttelse og rigtig vinkel

Over tasterne er en lille skinne, som holder iPad’en i den rigtige vinkel, så man både kan se og betjene skærmen, samtidigt mens der skrives.

Selvom det kan lade sig gøre, at skrive når tastatur og iPad er placeret på ens ben, så fås den mest optimale arbejdsstilling, når et plant underlag benyttes som bord.

Når skriveopgaven er færdig, kan iPad og Logitech keyboard fastgøres til hinanden med magnetiske clips og klappes sammen. Dermed opnås både beskyttelse af skærmen, samt den fordel, altid at have tastaturet med sig rundt.

Logitechs keyboard holder strøm i lang lang tid, og opladning sker let via standard microUSB stik. Derfor kan din nuværende mobiloplader også fylde strøm på dette produkt.

Logitech Ultrathin Keyboard Cover, iPad
Logitech Ultrathin Keyboard Cover.

Konklusion: Must have for skribenter

Du skal kun købe et eksternt keyboard til din iPad, hvis du skriver mange lange tekster. Små tekstinputs til f.eks. mails, kan udmærket klares fra skærmtastaturet.

Men skriver du på en bog, er journalist eller blogger er keyboardet næsten undværligt. Desuden minimerer det kraftigt behovet for at slæbe en bærbar computer med sig rundt.

Tastaturet virker på iPad 2 såvel som Den Nye iPad.

I forhold til noname-keyboardet jeg testede, er det bare et faktum, at Logitech har stor erfaring i keyboards. Men det andet, var bestemt også anvendeligt, specielt set i forhold til prisen. 

Derfor ender Logitech Ultrathin Keyboard Cover på seks ud af seks stjerner.

Læs også:
Test af Den Nye iPad

Efterfølgende nyt om temaet

Siden vi kørte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden kørte videre med bolden. 29/8/2012 kom der nyt i sagen med en vinkel omkring Cover-industrien gør klar til iPad Mini – uden LED-flash – Klik her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..