3: Telia har et kæmpe troværdighedsproblem

Mens Telia kalder LTE for 4G går teleselskabet 3 imod strømmen og insisterer på at kalde det LTE. Det klinger hult, når Telia taler om, hvad der er bedst for forbrugerne, mener 3.

3: Telia har et kæmpe troværdighedsproblem

Debatten om, hvad man med rette kan kalde det nye netværk – LTE eller 4G – er højaktuel, efter Telia for nylig lancerede den nye teknologi i Danmark.

Telia argumenterer for, at det eneste rigtige over for kunderne er at kalde det 4G, mens teleanalytiker John Strand mener, at det tvært imod er svindel og humbuk.

Teleselskabet 3 er for så vidt enige med teleanalytikeren, og har tænkt sig at kalde LTE for LTE.

Kommunikationschef Knud Løkke Rasmussen mener nemlig, at de eneste interesser Telia varetager ved at kalde LTE for 4G – er deres egne.

Gavner ikke forbrugerne

Det er nemlig skadeligt for hele branchen, at Telia insisterer på at kalde LTE for 4G, mener Knud Løkke Rasmussen.

-“Telebranchen har ry for at have en moral og troværdighed, der rangerer lavere end brugtvogsforhandleres. Det bekræfter vi bare, når vi laver tiltag, der er total uigennemskuelige,” siger han til Mobilsiden.dk.

Han mener, at Telia har et kæmpe troværdighedsproblem, når de kalder LTE for 4G, og at det klinger hult, når Telia forsøger at forklare sig med, at det er bedst for kunderne at kalde det 4G.

I Norge har Ombudsmanden nedlagt et midlertidigt forbud mod at kalde LTE for 4G i markedsføringen, indtil FNs ITU har afgjort, om det kan forsvares.

-“Når vi nu er så heldige at have et sammenligneligt land, der er længere fremme med at rulle teknolgien ud, synes jeg vi skal lytte til deres Ombudsmand, og lade tvivlen komme forbrugerne til gode,” fortsætter Knud Løkke Rasmussen.

3 lover fortsat bedst dækning

Til gengæld mener 3s kommunikationschef, at Telia prøver at fjerne fokus fra, at de “ikke har været med længst fremme i bussen, da der skulle rulles 3G-dækning ud.”

-“Det er sjovt nok dem, der har ry for ikke at have det bedste netværk, der går forrest i kampen for at kalde det 4G. Telia vil gerne viske tavlen ren, glemme alt om 3G, og sige, at ‘nu starter vi forfra’,” mener han.

Til gengæld mener flere kritiske røster i branchen, at 3 går imod at kalde LTE for 4G, fordi de på den måde trækker tiden ud, og udskyder det tidspunkt, hvor teknologierne kommer til at gøre 3-navnet forældet.

Men Knud Løkke Rasmussen afviser, at det har noget på sig, og slår fast:

-“Vi kommer ikke til at ændre vores navn, fordi vi går videre fra 3G til 4G.”

Han kommer samtidig med en udfordring:

-“Lav en dækningstest i det nye år, og 3 vil stadig vinde,” slutter han.

Læs også:
3 kaster med sten om 4G – rammer sig selv
Sådan ser 4G-mast ud
4G hurtigere billigere

Opdatering:

Der var endnu mere liv omkring temaet. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. d. 13/12/2010 dykkede vi igen ned i emnet med en artikel der omhandler Teleanalytiker: Telia vildleder kunderneKlik her for at læse artiklen.. Seneste nyheder om Telia finder du her..