Officielle billeder af OnePlus 10 Pro
De første officielle billeder af den nye OnePlus 10 Pro, der har været rygtet undervejs i noget tid, er nu kommet fra OnePlus selv. Herunder kan du se, hvordan den nye telefon ser ud.
Der er endnu ikke så mange officielle specifikationer bekræftet endnu, men vi forventer naturligvis et stor og flot LTPO-skærm med variabel 120 Hz refresh rate.
Se også: Opdateringer af OnePlus telefoner
Fortsætter samarbejde med Hasselblad
Som man kan se ud fra billederne, så fortsætter OnePlus som ventet samarbejdet med Hasselblad, der startede med OnePlus 9-serien. Det bliver spændende at se, hvor meget Hasselblad bliver involveret på kamerahardwaren med OnePlus 10 Pro.
Et andet rygte siger også, at telefonen vil understøtte 80W opladning med kabel – det håber vi da også bliver tilfældet. Det vil være 15W mere end på 9 Pro. Bliver det tilfældet, så kan vi forvente en fuld opladning fra 0-100 procent på 20-25 minutter.
På rygte fronten lyder det også, at den får den nye Snapdragon 8 Gen 1, der ventes at sætte nye standarder for ydeevnen i Android-telefoner.
Det nye chipset vil blive kombineret med ny LPDDR5 RAM op til 12 GB. Lagerpladsen bliver en valgmulighed mellem 128 og 256 GB UFS 3.1 – siger rygterne i hvert fald.
Flere specifikationer på vej på OnePlus 10 Pro
Nu, hvor OnePlus har givet os de første pressebilleder uden de store nævneværdige funktioner og specifikationer, så kan vi forvente, at de kommer dryssende de kommende dage. Så hold øje med mobilsiden.dk, hvis du er spændt på at se, hvordan den nye telefon bliver.
Se også: Test af OnePlus telefoner