OnePlus 11: Lanceringsdato og funktioner afsløret

Det varer ikke længe inden OnePlus er klar til at løfte sløret for næste flagskibstelefon. Se hvornår OnePlus 11 og Buds Pro 2 lanceres.

OnePlus 11: Lanceringsdato og funktioner afsløret

OnePlus har endelig afsløret, hvornår deres næstegeneration flagskibsmobil bliver præsenteret. I samme omgang afslører de spændende informationer om kommende mobiltelefon.

OnePlus Cloud 11?

Det kommende event er blevet døbt “Cloud 11”. Forklaringen på navnet er i ren OnePlus-stil: Omdrejningspunktet er den opgraderede teknologi og performance, der leveres af OnePlus’ 2023-flagskibsprodukter, som skal tage OnePlus-brugerne hele vejen fra Cloud 9 til Cloud 11. Cloud 9 er en betegnelse for en tilstand af lykke.

OnePlus 11 5G bliver præsenteret tirsdag den 7. februar. Sammen med den nye smartphone lanceres ny udgave af OnePlus’ bedste in-ear høretelefoner, OnePlus Buds Pro 2.

OnePlus 11 5G bliver en af de første smartphones på markedet med Qualcomms nyeste high-end chipset, Snapdragon 8 Gen 2, der lover forbedret ydeevne i kombination med lavere energiforbrug.

Indtil nu har vi haft meget lidt informationer om, hvad OnePlus 11 derudover vil byde på. Men sammen med afsløringen af datoen for eventet, fortæller OnePlus lidt om flagskibets funktioner.

Se også: Her er det første officielle glimt af OnePlus 11

Savnet funktion vender tilbage med OnePlus 11

Da OnePlus i august lancerede deres seneste flagskibstelefon, 10T, var det med den nedslående nyhed om, at Alert Slider’en var skrottet. Denne fantastiske lille knap på siden af telefonen, der lader brugeren hurtigt skifte mellem lydløs, vibration og lyd. Heldigvis har OnePlus lyttet og OnePlus 11 får en Alert Slider.

Derudover afslørende OnePlus også, at 11’eren får Hasselblad-kamera, der bringer naturtro kvalitet til smartphone-fotografering.

“Vi er glade for at kunne præsentere to spændende nye produkter, der bringer en endnu hurtigere og mere imponerende oplevelse til markedet. OnePlus 115G, OnePlus Buds Pro 2 og flere af vores andre produkter er drevet af vores community og vil være udstyret med den mest avancerede teknologi for at give vores brugere en sofistikeret oplevelse,” siger Pete Lau, grundlægger af OnePlus, Senior Vice President og produktchef hos OPPO og OnePlus.

Se også: Test af mobiltelefoner