Rygte: Samsung Galaxy S25 Slim kommer ikke til Danmark

Den kommende Samsung Galaxy S25 Slim kommer ifølge nye oplysninger ikke til salg til Danmark. Se i hvilke lande det bliver muligt at købe den meget tynde telefon.

Rygte: Samsung Galaxy S25 Slim kommer ikke til Danmark

Samsung lancerer sin næste serie af flagskibstelefoner, Galaxy S25-serien, på onsdag. I tillæg til de sædvanlige tre modeller kommer en fjerde variant: Galaxy S25 Slim.

Se også: De bedste priser og tilbud på Samsung-telefoner

Samsung Galaxy S25 Slim kommer ikke til Danmark

Desværre skal du kigge længe efter den kommende ultratynde Samsung Galaxy S25, for den kommer angiveligt ikke til salg i Danmark.

Ifølge Phone Arena vil Samsung kun lancere Galaxy S25 Slim i omkring 40 lande rundt om i verden, og Danmark er ikke blandt disse:

  • Afghanistan
  • Armenien
  • Aserbajdsjan
  • Australien
  • Brasilien
  • Egypten
  • Filippinerne
  • Forenede Arabiske Emirater
  • Frankrig
  • Georgien
  • Indien
  • Irak
  • Iran
  • Irland
  • Israel
  • Kasakhstan
  • Kenya
  • Kroatien
  • Libyen
  • Malaysia
  • Marokko
  • Mexico
  • Nigeria
  • Pakistan
  • Polen
  • Portugal
  • Rusland
  • Saudi-Arabien
  • Schweiz
  • Senegal
  • Serbien/Montenegro
  • Singapore
  • Slovenien
  • Sri Lanka
  • Storbritannien
  • Sydafrika
  • Thailand
  • Tunesien
  • Tyrkiet
  • Uzbekistan
  • Vietnam
  • Østrig

Oplysningerne kommer fra en kilde, der historisk har vist sig at være pålidelig. Det forlyder også, at Galaxy S25 Slim måske slet ikke bliver annonceret ved den kommende Galaxy Unpacked-begivenhed den 22. januar. I stedet vil Samsung angiveligt først introducere telefonen en gang i maj eller juni i år.

Samsung Galaxy S25 Slim udmærker sig ved at være kun 6,4 mm tynd. Det er omkring 1,2 mm tyndere end den nuværende Galaxy S24.

Se også: Den billigste iPhone er brugt, men god som ny

Alternativer til Samsung Galaxy S25 Slim

Selv om Samsung måske ikke officielt lancerer Galaxy S25 Slim i Danmark, vil det med al sandsynlig stadig være muligt at købe den via danske elektronikforhandlere, der parallelimporterer den fra nogle af de andre europæiske lande, hvor den lanceres.

Samsung Galaxy S25 Slim kommer primært til at konkurrere med den kommende iPhone 17 Air, som skulle blive kun 5,5 mm tynd. Modsat den tynde iPhone vil Samsung dog fortsat tilbyde gode specifikationer i S25 Slim, mens Apple udstyrer iPhone 17 Air med meget skrabede specifikationer.

Prisen på Samsung Galaxy S25 Slim ventes at lande et sted mellem prisen på S25+ og S25 Ultra. Sidste års Galaxy S24+ kostede 8.999 kr., mens S24 Ultra kostede 11.499 kr.

Se også: Top 5: De absolut bedste mobiler