Google har planer om at integrere AI-tjenesten Gemini i Android Auto som ny stemmestyret assistent i stedet for Google Assistent, som i dag bruges i Android Auto. Det skriver Android Authority.
Integrationen af Gemini introducerer flere ændringer i brugerfladen, herunder et Gemini live-ikon og muligheden for at spørge Gemini om hvad som helst.
Læs ogsåDisse bilmærker har (og mangler) Android Auto
Gemini åbner op for helt nye muligheder i Android Auto
I Android Auto er Google Assistent-ikonet i den sorte bjælke nederst på skærmen skiftet ud med et ikon til Gemini. Et tryk på ikonet viser teksten “Spørg Gemini”, og så kan du blot tale til AI-assistenten, ligesom du plejer at gøre til Google Assistent.
Gemini kan svare på alt mellem himmel og ord i forhold til den nuværende Google Assistent, der er meget mere begrænset i sin viden og kunnen.
Hvis du keder dig, når du kører alene, kan Gemini bryde tavsheden med fakta om nærliggende seværdigheder. På vej til skole kan Gemini sætte børnevenlige lydbøger i kø eller foreslå spil, der kan spilles fra bagsædet. Mulighederne er uendelige.
Gemini i Android Auto vil formentlig kun være aktiveret, hvis man har angivet Gemini som sin digitale assistent i Google-appen på sin Android-telefon. Vælger man Google Assistent, vil denne med al sandsynlig fortsat være tilgængelig i Android Auto.
Snakkesalig AI skal gøre Android Auto mere brugbar
Android Auto-integrationen vil sandsynligvis også drage fordel af, at Gemini allerede er integreret med Google Maps. Gemini tilbyder allerede forslag til steder, man kan besøge, og indhenter anmeldelser fra Google Maps.
Derfor vil understøttelsen af Gemini i Android Auto kunne tilbyde rejseforslag baseret på en samtale om, hvilket slags sted du ønsker at rejse til på det pågældende tidspunkt.
Spørg Gemini-funktionen vil også være nyttig, når du har specifikke spørgsmål om et sted. Du vil formentlig kunne spørge ind til et specifikt steds åbningstider, hvordan folk har vurderet deres besøg og meget mere.
Det er endnu uvist, hvornår Gemini ruller ud til alle brugere af Android Auto.
Læs ogsåXiaomi samler dit smart home i én appPerspektivering
De fleste elbiler har i dag understøttelse af Android Auto, så du automatisk kan få telefonens indhold ført over på bilens infotainmentskærm, hver gang du sætter dig ind i bilen.
Det giver dig adgang til alle dine foretrukne apps såsom Google Maps og Spotify og ikke mindst alle dine kontaktpersoner, så du opnår en meget mere sømløs integration mellem bil og mobil.
Læs ogsåDisse bilmærker har (og mangler) Android Auto
Læs ogsåAlle elbiler med Android Automotive


