Disse Samsung-enheder får den nye One UI 6.1-opdatering
Da den nye Samsung Galaxy S24-serie blev lanceret i sidste måned, var det naturligvis også med den nyeste software ombord – nemlig Android 13 med Samsungs One UI-brugerflade i version 6.1 ovenpå.
Opdateringen er endnu ikke sendt ud til andre Samsung-enheder, men det er planen, at andre enheder fra Samsung også får opdateringen. I denne artikel bringer vi et overblik over, hvilke enheder som får opdateringen.
Læs også: Test af Samsung Galaxy S24 Ultra
Disse Samsung-enheder får One UI 6.1
Hvis vi kigger på historikken for Samsung og deres opdateringer, er det ret sikkert, at alle enheder, der har fået One UI 6.0-opdateringen, også vil få 6.1-opdateringen.
Her er en liste over Samsung-enheder, som vi forventer får opdateringen til One UI 6.1.
Galaxy S-serien:
Galaxy Z-serien
Galaxy A-serien
Galaxy M-serien
Galaxy F-serien
Galaxy Xcover-serien
Galaxy Tab-serien
|
Læs også: Se priser og tilbud på Samsung-smartphones
Hvad er nyt i One UI 6.1?
Der er en række større opdateringer i One UI 6.1. Blandt andet kan låseskærmen nu vises på Always On Display-skærmen, og så er der også en ny Quick Share-delingsmenu, som vil gøre det lettere at dele filer mellem Android-enheder og Windows.
Den helt store nyhed i One UI 6.1 er dog de mange AI-funktioner, som blev introduceret med Galaxy S24-serien.
Den helt store AI-nyhed er funktionen, hvor man kan tegne en cirkel om et element og lave en Google-søgning på det, som man har markeret. Derudover er der også en række nye AI-funktioner til fotos, som eksempelvis gør det muligt at fjerne uønskede objekter fra et billede eller en video. En af de nye AI-funktioner kan også hjælpe dig med at skabe personlige baggrundsbilleder.
Læs også: Opdatering forbedrer skærmen og kameraet i Samsung Galaxy S24-serien