Google Assistent får store designændringer i Android Auto

Brugere af Android Auto kan se frem til en ny, stor opdatering, der ændrer, hvordan Google Assistent ser ud og fungerer på.

Google Assistent får store designændringer i Android Auto

Google Assistant har gennem årene haft både det ene og det andet udseende på Android Auto, og Google lader aldrig til at være tilfreds. Det seneste design har været i brug siden august 2023 og er derfor ganske nyt.

Alligevel ruller Google igen en ny opdatering med et helt nyt design ud. Dette kan dog meget vel være den hidtil bedste implementering af Google Assistent i Android Auto, vi har set.

Læs også: Nye funktioner og apps på vej til Android Auto og Automotive

Google Assistent-bjælke i bunden af Android Auto

Den nye Google Assistent-oplevelse i Android Auto viser en farverig ”lytte”-indikator i form af en lang, tynd bjælke i bunden af skærmen.  Bjælken kan også ligge vertikalt i den ene side på visse biler. Det afhænger af bilens skærm og højde/bredde-forhold.

Klikker man på den sorte bjælke eller siger “O.K. Google” og ikke siger noget med det samme, vil teksten ”Hej, hvordan kan jeg hjælpe?” dukke op. Når man begynder at sige noget, bliver det transskriberet på den sorte bjælke. Svarene fra Google Assistent bliver stadig læst højt og vises ikke på skærmen.

Nyt layout for notifikationer fra Google Assistent

Ændringen af Google Assistent er ikke den eneste store nyhed i Android Auto. Google har også foretaget store ændringer af måden, som stemmebaserede svar vises på.

Ligesom tidligere er det fortsat Google Assistent, der håndterer disse, men de indtalte svar vises ikke længere oven på eksempelvis Google Maps. De vises nu nu på et område, der ikke er i brug i Google Maps – det vil typisk være noget af bunden af kortet, der bruges til at vise layoutet.

Dermed placerer elementerne sig ikke oven på kortet, men under – og det skulle forstyrre mindre.

Et panel viser en ”Tal nu”-tekst, der transskriberer ens besked. Der ses også knapperne ”Slet” og ”Send”. Ved siden af vises et profilbillede og navn på den person, man indtaler en besked til. Der ses også et lille ikon for den app, som man bruger. Det kan eksempelvis være Google Beskeder eller Telegram.

Det nøjagtige udseende varierer fra skærm til skærm. På de mindre skærme vises alt i et enkelt lodret panel med navnet på kontakten og billeder i toppen, mens det indtalte svar vises over Slet og Send-knapperne.

En del af en større opdatering

Disse ændringer i Android Auto sker som en del af en større opdatering, som Google annoncerede ved dette års CES-messe. Også Android Automotive får i samme ombæring en række store ændringer.

Blandt nyhederne i den store Android Auto-opdatering er automatisk sammenfatning af beskeder og mere kontekstuelle autosvar ved hjælp af AI. I en video fra Google, der viser et smugkig på de nye funktioner, kan man se lignende designelementer. De nye funktioner lader dog til ikke til at være rullet ud til alle endnu.

Det nye design er med i Android Auto version 11.2, der er begyndt at rulle ud til betatestere via Google Play Butik. I løbet at de næste par uger bør alle brugere have fået opdateringen.

Læs også: Ford fremviser nyt infotainmentsystem med Android Automotive