Her er Chromecast med Google TV og dens pris

Google har endnu ikke lanceret den, men nu har en amerikanske butik kommet til at sælge alligevel. Her er Chromecast med Google TV og hvad køberne fortæller om den.

Her er Chromecast med Google TV og dens pris

Google har på onsdag planer om at afsløre en række nye produkter, heriblandt nye Pixel-telefoner, en smarthøjtaler ved navn Nest Audio og ikke mindst en Chromecast med Google TV og en fjernbetjening. Det går ikke super godt for Google med at holde det hele hemmeligt, for alle tre ting er efterhånden sluppet løs på nettet. Her til aften har heldige amerikanere spottet, at byggemarkedskæden Home Depot havde tyvstartet salget af den nye Chromecast. Flere af disse købere har lagt et billeder op på Reddit, hvor de fortæller hvad de ved om den indtil videre, inklusiv et billede. Her er hvad vi ved om Chromecast med Google TV indtil videre, inklusive en pris.

Læs også: Sådan ser Chromecast med Android TV og fjernbetjening ud

Denne Chromecast med Android TV (fremover Google TV) har været rygtet længe. Tilbage i juni så vi de første billeder af den, som vi nu kan bekræfte var ægte. Og siden da har der været lækket nye informationer, såsom 4K-opløsning, HDMI 2.1, Dolby Atmos og Dolby Vision og meget mere. Men alt dette var rygter, og det er disse nye informationer altså ikke.

Først og fremmest, så er der tale om en Chromecast, som er lidt anderledes end vi kender i dag. Den kommer med Google TV og kræver derfor ikke en mobiltelefon til afspilning. Man styrer den med fjernbetjeningen og apps ligger på selve Chromecast’en. Som man kan se på æskens forside, så kommer den med flere populære streamingtjenester, blandt andet Netflix, Disney+, Youtube, Spotify og Prime Video.

Se også: De billigste streamingtjenester: Hvad koster de?

Nyt om Chromecast med Google TV

  • Den benytter USB-C, hvor den gamle bruge MicroUSB.
  • Google TV har en pæn brugerflade og responsivt.
  • Der er ingen Stadia-app.
  • Der er ingen indgang til netkabel.
  • Den har indbygget Chromecast. Så man kan altså også bruge den som den Chromecast man har nu.
  • Den har en dedikeret “game mode”.
  • Kan parres med tredjeparts controllere.
  • Æsken bekræfter 4K-opløsning.

Læs også: Smart-højttaler Google Nest Audio lanceres i næste uge

Pris på Chromecast med Google TV

Sammen med ovenstående information, så har vi også fået prisen at vide. Chromecast med Google TV har fået en pris på 49 dollars. Direkte omregnet giver det 313 kroner, så vi forventer en dansk pris på 399 kroner.

Google afholder event den 30. oktober, hvor vi forbåbentlig får endnu flere informationer om den.

Chromecast med Google TV
Chromecast med Google TV