Nyeste opdatering til iPhones er en strømsluger

Nyeste softwareopdatering til iPhones er angiveligt skyld i, at batteriet drænes hurtigere end normalt. Fejlen rammer specielt en række ældre modeller.

Nyeste opdatering til iPhones er en strømsluger

Det kan være frustrerende, hvis telefonens batteri hurtigt mister strøm. Og har du en ældre iPhone, så kan du meget let komme til at stå i den situation. Apple har nemlig rullet en ny software ud, som ser ud til at dræne batteriet hurtigere end normalt. Anbefalingen er, at du skal vente med at opdatere til Apple har rettet fejlen.

Se også: Sammenlign priser på nyeste iPhones

iOS 14.2 dræner iPhone-batteri

Nyeste iOS 14.2-opdatering gør angivelig, at flere iPhone-ejere er blevet ramt af problemet, som rapporteret af brugerne på Apple Developer-fora og på Reddit.

Opdateringen har resulteret i hurtig dræning af batteriet samt længere opladningstider end normalt. Nogle brugere rapporterer, at deres enheder mister over 50 procent batteri på mindre end 30 minutter, og ved normal brug oplever de et fald i batteritiden på omkring fem procent inden for få minutter.

Problemet ser ud til at være softwarerelateret, blandt andet fordi flere brugere oplever en pludselig forbedring af batteritiden efter genstart af deres iPhone.

Læs også: Test af iPhone 12

Primært ældre iPhones udsat

De berørte iPhones ser alle ud til at være af lidt ældre dato. Det gælder blandt andet iPhone XS, iPhone 7, iPhone 6S og første generation iPhone SE. iPad Pro 2018, der kører iPadOS 14.2, ser også ud til at være påvirket.

iOS 14.2 og iPadOS 14.2 ankom et par uger efter iOS 14.1 og iPadOS 14.1, og er den anden store opdatering til iOS- og iPadOS 14-operativsystemerne, der blev frigivet i september. De offentlige betaversioner af iOS 14.3 og iPadOS 14.3 er allerede frigivet, så det er muligt, at Apple kan løse problemet i denne opdatering.

Brugere med disse iPhone og ældre enheder bør overveje at vente med, at opdatere til iOS 14.2, indtil problemet er løst af Apple.

Læs også: Det betyder en rød og grøn prik i toppen på iPhone

Historiens videre kronologi

Redaktionen kunne ikke lade tematikken ligge. Steen Jørgensen kørte videre med bolden. 21/9/2020 fulgte redaktionen op med en ny vinkel på temaet Opdater dine AirPods Pro og få bedre lydKlik her for at gå til artiklen.. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..