Apple kan have MagSafe batteripakke på vej til iPhone
Ifølge Bloombergs kilder er Apple i gang med at udvikle et nyt MagSafe-tilbehør til iPhone 12. En batteripakke, der fæstes magnetisk, vil gøre det enkelt for iPhone-brugere at give telefonen en lille rygsæk med ekstra strøm.
Fordelen med MagSafe er, at det er enkelt at fæste batteriet på telefonens bagside ved hjælp af magneterne. MagSafe blev en del af Apple-familien i forbindelse med lanceringen af iPhone 12. MagSafe udgør et nyt økosystem af iPhone-tilbehør af trådløse opladningsmåtter, etuier og punge, der fæstes på iPhone 12-modellerne med magneter. Det er alle de fire iPhone 12-modeller, der kan benytte MagSafe-produkterne.
Læs også: Apple advarer brugere af medicinsk udstyr om MagSafe
Bloombergs kilde fortæller, at prototyperne af de nye batteripakker er beklædt med hvidt gummi. Apple har ikke præsenteret det nye tilbehør offentligt, men man kan forestille sig, at der kan være tale om materiale, som Apple bruger til sine officielle opladningsetuier. Historien melder ikke noget om, hvordan batteripakken skal oplades, men det kunne jo være perfekt, hvis man kan lade den op samtidig som telefonen i en MagSafe-oplader.
Se også: Apple sagsøgt for at gøre iPhones langsommere
Problemer skyld i forsinkelse
Efter sigende opstod der nogle problemer ved Apples interne test af batteripakken. Selvom batterierne var stærke nok til at holde sin egen vægt på telefonen, var der problemer med softwaren, hvilket nok er grunden til, at det hele er blevet forsinket, eller at batteripakken måske til slut bliver skrottet. Problemerne skal ifølge kilden blandt andet have været, at iPhonen fejlagtigt udsendte en advarsel om, at batteripakken ved overophedet, samt problemer med at bruge pakken til at lade telefonen skiftevis med eller uden etui.
Apple har tidligere haft problemer med opladningstilbehør. AirPower Charging Mat, der skulle have været på markedet i 2017, blev til slut skrottet, inden den nåede hylderne. Den havde problemer med overophedning, der aldrig blev løst. Det var opladningsspolerne, der blev for varme, fordi det var nødvendigt med både store og små spoler for at kunne oplade et Apple Watch.
Apple kan helt sikkert udvikle et produkt som det her. Spørgsmålet er nærmere, om batteripakken kan give strøm tilstrækkeligt hurtigt uden at overophede i klassiske situationer som at lade i en lomme. Og ikke mindst, hvor meget den vil oplade iPhones, da tabet ved trådløs opladning er stort.
Se også: Nyheder om mobiltelefoner
Mere til historien
Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fandt det relevant at følge op på temaet. 19/2/2021 kom den efterfølgende historie med fortællingen om ”Vind en iPhone”-konkurrence endte i fængselsstraf – Læs her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.