Apple lancerer iPhone 15 og 15 Plus med USB-C og nyt kamera

Den nye iPhone 15 og iPhone 15 Plus har USB-C, dobbelt så lysstærk skærm med Dynamic Island, nyt 48 megapixel bagkamera og kommer i nye, friske farver.

Apple lancerer iPhone 15 og 15 Plus med USB-C og nyt kamera

Apple har løftet sløret for dette års nye iPhone 15-portefølje ved en Apple Special Event tirsdag aften. Som forventet bød iPhone-nyhederne på en iPhone 15, 15 Plus, 15 Pro og 15 Pro Max.

Vi kigger her nærmere på de to ‘almindelige’ iPhones – nærmere bestemt iPhone 15 og 15 Plus.

Se også: Rigtig mange penge at spare på brugte iPhones

Nyt 48 megapixel kamera

iPhone 15 og iPhone 15 Plus er blevet opgraderet med et nyt primært bagkamera med vidvinkellinse. Opløsningen er forøget markant fra 12 megapixel til 48 megapixel, og ved brug af teknologien pixel binning opnår sensoren store pixels på 2 mikrometer. Det øget lysindtaget og gør, at iPhone 15 og 15 Plus kan tage mere oplyste fotos i mørke end iPhone 14 og 14 Plus. iPhone 15 og 15 Plus tager fotos, der outputtes i en opløsning på 24 megapixel. To pixels kombineres dermed til ét.

Alle pixels i sensoren er desuden i stand til at fokusere, hvilket gør autofokus endnu hurtigere end i iPhone 14 og 14 Plus. Ligesom sidste år er der optisk billedstabilisering på den primære kamerasensor.

Den anden kamerasensor er fortsat en 12 megapixel ultravidvinkellinse med et synsfelt på 120 grader. Blænden er nu på f/1,6.

Apple udnytter også den nye 48 megapixel sensor til at opnå telefotolignende egenskaber. Takket være den kan man opnå 0,5x zoom, 1x zoom og 2x zoom.

Apple har også opgraderet portrætfotos-funktionen. Nu skal man ikke vælge “Portræt”-kameratilstanden for at tage portrætfotos – iPhone bruger automatisk AI til at registrere situationer, hvor telefonen skal tage portrætfotos. Man kan også ændre fokuspunktet på portrætfotos, mens man tager billederne.

Læs også: iPhone 15 Pro og Max lanceret: Alt nyt i topmodellerne

Tvunget til at udstyre iPhone 15 med USB-C

iPhone 15-serien kommer for første gang med USB-C i stedet for Lightning. At et skift til USB-C er en af de største nyheder i dette års iPhones siger lidt om, hvordan den teknologiske udvikling af smartphones er stagneret markant de senere år. Nyhederne bliver ganske enkelt mindre og mindre.

Før eller siden ville Apple formentlig have udstyret iPhones med USB-C, men det er ikke just frivilligt, at det sker allerede nu. Ny EU-lovgivning tvinger nemlig Apple til at udstyre sine telefoner med USB-C, da EU ønsker ladeportene i forbrugerelektronik standardiseret og ensrettet. Apple nævnte naturligvis ikke et ord om, at skiftet til USB-C var sket modvilligt.

Apple har allerede introduceret USB-C-port i iPads og Mac-computere, og foruden iPhone 15-serien har Apple i dag også annonceret, at de kablede øretelefoner EarPods og de trådløse earbuds AirPods får USB-C. Dermed kan alle de populære Apple-produkter oplades med ét og samme kabel.

Læs også: Apple Watch Series 9 har hurtigere chip og ny pink farve

Se også: Bedste kameratelefon

Nye, friske farver og matteret glasbagside

Den nye iPhone 15 og iPhone 15 Plus kan fås i en række nye farver. Hvor sidste års iPhone 14 og 14 Plus kunne fås i farverne blå, lilla, gul, midnat, stjerneskær og rød, kan den nye iPhone 15 og 15 Plus fås i farverne pink, gul, grøn, lyseblå og sort.

Apple har også foretaget subtile designændringer. Rammen har fået en lidt mere afrundet og mindre skarp kant rundt om bagsiden. Samtidig har netop bagsiden fået en ny mat finish ligesom iPhone Pro-modellerne.

Læs også: Apple Watch Ultra 2 tager det ekstreme et nyk op

Dobbelt så lysstærk som iPhone 14 – og nu med Dynamic Island

De to nye iPhones har fortsat OLED-skærme på henholdsvis 6,1 og 6,7 tommer med en opløsning på henholdsvis 2.532 x 1.170 pixels i iPhone 15 og 2.778 x 1.284 pixels i iPhone 15 Plus. Dog er kanterne rundt om skærmen blevet en smule tyndere, ligesom man kender i iPhone 15-modellerne.

Skærmen er også blevet mere lysstærk, så nu kan de opnå en lysstyrke ved afspilning af Dolby Vision-indhold på hele 1.600 nits. I sollys kan telefonen opnå en lysstyrke på op til 2.000 nits. Det er det dobbelte af iPhone 14 og 14 Plus.

Som noget nyt henter de to billigere iPhones en funktion fra iPhone 14 Pro og 14 Pro Max, som Apple introducerede sidste efterår: Dynamic Island.

Dynamic Island er Apples marketingbegreb for en lille, rektangulært hul øverst i skærmen, hvor frontkameraet og Face ID gemmer sig. Det erstatter det tidligere ‘notch’ eller hakket øverst i skærmen. Det smarte med Dynamic Island er, at iOS kan vise forskellige aktiviteter rundt om hullet i skærmen – for eksempel musik der afspilles, tidtagning, en AirDrop-forbindelse og vejvisning fra Kort.

Læs også: Apples watchOS 10 kommer den 18. september

 

Udstyret med 2. generations Ultra Wideband

iPhones var de første telefoner med ultra wideband-sensor, og i iPhone 15 er sensoren blevet opgraderet til anden generations sensor. Den har nu en op til tre gange længere rækkevidde.

Ultra wideband er indbygget i appen Find min, så man kan bruge ultra wideband til at lokalisere en bekendt et sted, man ikke kender.

Pris på iPhone 15 og iPhone 15 Plus

Sidste år, da Apple lancerede iPhone 14-serien, fandt Apple store prisforhøjelser frem i Danmark. Måske netop derfor, og fordi nyhederne er forholdsvis små, koster iPhone 15 og iPhone 15 Plus faktisk mindre, end hvad iPhone 14 og 14 Plus gjorde, da de kom til salg.

iPhone 15 har en dansk pris, der starter fra 7.799 kroner med 128 GB lager. Til sammenligning kostede iPhone 14 8.299 kroner, da den udkom.

iPhone 15 Plus med 128 GB lager koster i Danmark fra 8.799, mens iPhone 14 kostede 9.299 kroner. Både iPhone 15 og iPhone 15 Plus kan købes med 128, 256 eller 512 GB lager.

Se alle danske priser på iPhone 15 og iPhone 15 Plus her. Ønsker du at se danske prise på iPhone 15 Pro og iPhone 15 Pro Max, kan du se dem her.

Se også: Priser og salgsstart på iPhone 15 og 15 Plus

Specifikationer på iPhone 15 og iPhone 15 Plus

Apple iPhone 15 Apple iPhone 15 Plus
Dimensioner 147,6 x 71,6 x 7,8 mm milli­meter 160,9 x 77,8 x 7,8 mm milli­meter
Vægt 171 gram 201 gram
Skærm 6,1 tommer OLED
60 Hz
2.556 x 1.179 pixels (460 PPI, 19,5:9-format)
HDR10, Dolby Vision og HLG
2.000 nits ved HDR
6,7 tommer OLED
60 Hz
2.796 x 1.290 pixels (460 PPI, 19,5:9-format)
HDR10, Dolby Vision og HLG
2.000 nits ved HDR
Bagkameraer 48 megapixel sensor med vid­vinkel­linse, f/1,6 blænde, 100 % fokus-pixels, optisk billed­stabil­isering
Sensor kan desuden bruges til 0,5x, 1x og 1,5x tele­foto-zoom
12 megapixel sensor med ultra­vidvinkel­linse, f/2,4 blænde4K-video ved op til 60 billeder i sekundet
Frontkamera 12 megapixel sensor, f/1,9 blænde

4K-video med op til 60 billeder i sekundet

Processor Apple A16 Bionic-chip
CPU med 6 kerner
GPU med 5 kerner
NPU med 16 kerner
RAM og lagerplads

6 GB RAM
128 GB, 256 GB eller 512 GB

Batteri og opladning

Op til 20 timer

20 watt hurtig­opladning (0-50 procent på 30 minutter)

Op til 26 timer

20 watt hurtig­opladning (0-50 procent på 30 minutter)

Netværk

5G NR (bånd n1, n2, n3, n5, n7, n8, n12, n20, n25, n26, n28, n30, n38, n40, n41, n48, n53, n66, n70, n77, n78, n79)
FDD-LTE (bånd 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8, 12, 13, 17, 18, 19, 20, 25, 26, 28, 30, 32, 66)
TD-LTE (bånd 34, 38, 39, 40, 41, 42, 46, 48, 53)
UMTS/HSPA+/DC-HSDPA (850, 900, 1700/2100, 1900, 2100 MHz)
GSM/EDGE (850, 900, 1800, 1900 MHz)

G (sub-6 GHz) med 4 x 4 MIMO
Gigabit LTE med 4 x 4 MIMO og LAA
Wi‑Fi 6 (802.11ax) med 2 x 2 MIMO
Bluetooth 5.3
Ultra Wideband-chip, der giver en rumlig bevidsthed
NFC-tekno­logi med læserfunktion
Ekspreskort med strømreserve

Sensorer Face ID
Barometer
Gyroskop med tre akser
Accelerometer til høje g-kræfter
Afstandssensor
To sensorer til omgivende lys
Software iOS 17
Farver Pink, gul, grøn, lyseblå og sort
Andet USB-C, dual nano-SIM, eSIM, IP68-certificering, stereohøjtalere
Pris Fra 7.799 (iPhone 15) og 8.799 (iPhone 15 Plus)
I butikkerne 22. september 2023