Apple nye MacBook Air er meget hurtigere og mere pålidelig

Apples nye MacBook Air byder på dobbelt så hurtig ydelse og skiller sig af med det gamle og upålidelig butterfly tastatur.

Apple nye MacBook Air er meget hurtigere og mere pålidelig

Så kom turen til en fornyelse af Apple slanke og lette bærbare computer, MacBook Air. Selvom den nye iPad Pro kommer tættere på at være en reel erstatning til en bærbar computer, så er Apple endnu ikke helt klar til at opgive denne klassiker.

Den nye MacBook Air 2020 kommer med det nye Magic Keyboard, som Apple allerede har introduceret i MacBook Pro-serien, og op til 10. generation af Intels Core i7 med Boost-hastigheder op til 3,8 GHz.

Læs også: Apple lancerer ny 16 tommer MacBook Pro

Den nye MacBook Air 2020 er dobbelt så hurtig

MacBook Air 2020 kommer med tre forskellige Intel-chipsæt:  Intel Core i3, i5 eller i7. Den hurtigste udgave er op til dobbelt så hurtig som den gamle model, mens grafikydelsen samtidig er steget med op til 80 procent takket være Intels nye Iris Plus Graphics.

Den kommer med minimum 256 GB lagerplads, selvfølgelig med SSD, og går helt op til 2 terabyte. Der er mellem 8 og 12 GB RAM til at holde gang i multitasking og 49,9 Wh litiumpolymer­batteriet holder den kørende i op til 11 timer. Den store model med Core i7, 16 GB RAM og 2 TB lagerplads lyder måske fristende, men så skal du også hoste op med over 20.000 kroner.

Skærmen er Apples Retina-skærm på 13,3 tommer og opløsningen er på op til 2560 x 1600 i 16:10-format. Magic Keyboard tastaturen med Apples redesignede saksemekanisme giver taster med 1 mm vandring, så skriveoplevelsen bliver behagelig og stabil, og piletasterne er arrangeret i et nyt omvendt “T”-system, så de er nemmere at finde uden at se på tasterne.

MacBook Air 2020
MacBook Air 2020 kommer i tre farver.

Se også: Værksted til MacBook Air

Prisen på MacBook Air 2020 starter ved 8.999 kroner

Den nye MacBook Air byder på fornuftige opgraderinger og virker umiddelbart til at være en bedre computer end den gamle model. Prisen starter ved 8.999 kroner for Core i3-modellen med 8GB RAM og 256 GB SSD-lager. Går man skridtet op, så er prisen 11.699 kroner og man får bedre ydelse med Core i5 samt 512 GB lagerplads. Er det ikke nok, så kan man skrue en Core i7, 16 GB RAM, 2TB SSD-harddisk sammen til 20.249 kroner. Der er heldigvis mulighed for studierabat, men Apple oplyser ikke hvor meget – dog oftest 10 procent.

Macbook Air 2020
Macbook Air 2020

Læs også: Apple iPhone 12 bliver vanvittig hurtig

Fortællingen går videre

Sagens videre forløb om emnet. Daniel Søgaard Hald valgte at gå videre med sagen. 17/3/2020 postede redaktionen en ny vinkel med sagen Apple får gigantisk bøde for ulovlig prisaftale – Artiklen kan læses her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..