Afstemning: Tager du backup i skyen?

Det er blevet billigere og lettere at tage backup af billeder, video og filer i skyen, men får vi det gjort? Tager du online backup af dine filer? Deltag i afstemningen.

Afstemning: Tager du backup i skyen?

Har vi ikke allesammen mistet billeder eller vigtige filer, fordi vi ikke fik taget en backup? Jeg har i hvert fald. I dag er det lettere og billigere end nogenside at lave backup i skyen. Men bruger vi det?

Der findes mange udbydere af online backup på markedet og priserne er efterhånden rigtig langt nede. Hos OneDrive koster 100 GB for eksempel kun 10 kroner om måneden, men flere tilbyder også en mindre mængde gratis opbevaring. Google tilbyder 15 GB i Drev og Box 10 GB.

Læs også: Nu arbejder Google Drev og Google Fotos ikke længere sammen

Skal man benytte opbevaring i skyen til personfølsomme filer, så skal sikkerheden selvfølgelig være i orden, men også flere andre ting spiller ind. Er det en stabil og hurtig tjeneste, hvilke platforme understøttes og hvor let foregår synkroniseringen af filerne er bare nogle af de vigtige spørgsmål.

Heldigvis bliver man for det meste taget godt i hånden og guidet hos de forskellige udbydere, så man let og hurtigt kan komme i gang med at lave backup i skyen. Alligevel får nogle det ikke gjort og måske vil man slet ikke have ting i skyen?

For at finde ud af hvor mange benytter sig af backup i skyen har vi lavet denne afstemning. Bruger du backup i skyen? Giv os din stemme herunder og uddyb gerne dit svar i kommentarfeltet.

Læs også: Her er syv af de bedste tjenester til online backup

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...