Apple vil have nedlagt forbud mod Samsung-produkter
Apple vil have indført et foreløbigt forbud mod Samsungs Galaxy S 4G og Galaxy Tab 10.1. Det skriver Reuters.
Apple har derfor bedt en amerikansk domstol om at nedlægge forbud mod at sælge de to produkter i USA, indtil der er fundet en afgørelse i den verserende patentstrid, hvor Apple beskylder Samsung for at kopiere flere centrale detaljer fra Apple iPhone og iPad.
Samsung har herefter beskyldt Apple for at bryde med telekommunikations-standarder og brugerflade-designs, som Samsung har patent på.
Der er endnu uvist om den amerikanske domstol vil imødekomme Apples krav.
Læs også:
– Samsung vil have adgang til ‘iPhone 5’ og ‘iPad 3’
– Apple vs. Samsung – få overblik over patentkrigen her
– Apple sagsøger Samsung for patentbrud