Apples safirglaspartner bestod af kaos
Op til lanceringen af iPhone 6 og iPhone 6 Plus snakkede mange om safirglas. Det hårde materiale, der allerede dækkede iPhone 5S’ kameralinse og fingeraftryksscanner skulle også dække skærmen, sagde rygterne, men som bekendt gik det langt fra sådan.
Læs også: Apple investerer 3 milliarder i safirglas teknologi
En artikel i Wall Street Journal har forklaret noget af grunden til, at der ikke kom safirglasskærme på de nye telefoner, og i korte træk, så var firmaet ikke klar. GT Advanced Technologies, som firmaet hed, var ikke gearet til produktion i så store mængder, som det var krævet.
Apple betalte i sin tid GT godt 3 milliarder kroner til udviklingen af safirglas, men de penge blev ifølge Wall Street Journal brugt rigtig dårligt.
Kaotisk organisation
Før aftalen med Apple havde GT ikke produceret safirglas i mængder, der bare lignede den ordre de havde fået fra Apple. Faktisk fremstillede de den første store blok safirglas bare få dage før aftalen med Apple blev underskrevet.
Læs også: LG og Samsung overvejer safirglas
En blok med safirglas vejer godt 250 kg, og koster rundt regnet 125.000 kroner stykket – for ikke at sige en måned at producere. Alligevel lykkedes det en medarbejder at sende et parti af disse blokke til lossepladsen i stedet for forarbejdning – dette blev heldigvis fanget i tide til at kalde partiet tilbage.
GT havde heller ikke mandskab nok til at producere så meget glas, som Apple forlangte, og derfor hyrede de hundredevis af nye medarbejdere. Der var dog ikke meget styring, og en del blev betalt overtidsarbejde for at feje gulvene i stedet for at producere safirglas.
Glasset kunne ikke bruges.
Ud over disse problemer med organisationen, så var produktet heller ikke godt nok i mange tilfælde. Det kan delvist tilskrives produktionsforholdene og den manglende erfaring med at masseproducere, GT måtte kassere mange af de dyre blokke i utide.
Læs også: Bøde for at lække iPhone: 300 millioner kr.
På billedet i toppen ses nogle af de blokke, der blev produceret af GT, som tydeligvis har mange fejl. Disse 6 eksempler er ikke de eneste, og med et prisskilt på de omkring 125.000 kroner pr. styk skal der ikke mange til, at pengene fosser ud af kassen.
Faktisk var den føromtalte blok, som blev produceret kort før aftalen med Apple aldeles ubrugelig, og i alt modtog Apple omkring 10 procent af dem mængde, de havde bestilt.
Måske en umulig mission
Opgaven fra Apple var heller ikke en let en fra start af. En ting er, at Apple valgte et firma, der ikke have mere erfaring med safirglasproduktion, men Apple burde have haft kendskab til sværhedsgraden af det at fremstille safirglas.
Læs også: Apple Watch: Apple stormer ind på wearable-scenen
Som nævnt havde Apple brugt netop safirglas til kameralinse og fingeraftryksscanner, og faktisk brugte Apple allerede før aftalen med GT en fjerdedel af hele verdens produktion af det hårde materiale.
At gå fra at dække de to relativt små områder på kameraet og hjem-knappen til at dække hele skærmen på iPhone 6 og især den 5,5” store iPhone 6 Plus har været en monumentalt stor opgave – ikke kun for GT.
Seneste nyt om Apple, deres regnskaber & produkter
Seneste nyt om emnet
Siden denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på sagen. Allerede d. 19/11/2014 bragte vi nyt i sagen med en artikel med tematikken Vi kårer den bedste kameramobil 2014 – Læs her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..