EU bekræfter flere efterforskninger af TikTok håndtering af data

Der bliver set på dataoverførsler til Kina og annoncer rettet mod mindreårige i EU i appen TikTok - nu starter EU en stor undersøgelse.

EU bekræfter flere efterforskninger af TikTok håndtering af data

Præsidenten for EU Kommissionen, Ursula von der Leyden, den udøvende magt i EU, har bekræftet, at der er flere efterforskninger i gang af TikTok. Det handler om overførsel af EU-borgeres data til Kina og annoncering rettet mod mindreårige.

Efterforskerne vil sikre sig, at TikTok lever op til GDPR-reglerne. “TikToks datapraksis, herunder med hensyn til internationale dataoverførsler, er genstand for flere igangværende sager,” skrev Ursula von der Leyden i et brev delt af kommissær for FCC, Brendan Carr.

Se også: Mobilabonnementer med meget data

Målrettede reklamer mod små børn

“Dette omfatter en undersøgelse fra den irske [Data Protection Commission] af TikToks overholdelse af flere GDPR-krav, herunder med hensyn til dataoverførsler til Kina og behandling af oplysninger om mindreårige, og retssager ved de nederlandske domstole, navnlig vedrørende målrettet reklame for mindreårige og dataoverførsler til Kina.”

Von der Leyden agerede efter bekymringer fra medlemmer af Europa Parlamentet over, at offentlige myndigheder i Kina skulle kunne få adgang til EU-borgeres TikTok-data, dette efter en artikel hos BuzzFeed News.

Appens håndtering af data har været i EU’s søgelys længere tid. Tidligere i år accepterede TikTok at efterleve forskellige vilkår og betingelser omkring annoncering og branded content efter en klage, der beskyldte appen for at bryde EU’s forbrugerregler.

Se også: Hvad laver de store tech-selskaber?

TikTok undersøges også i USA

TikTok har oplevet modvind i USA på grund af deres håndtering af integritet og sikkerhed. I sidste måned afviste TikTok rygter om, at kinesiske medarbejderes hos moderselskabet byteDance havde planer om at tracke placeringen af visse amerikanske medborgere ved hjælp af appen.

TikTok har flyttet det data, de har fra amerikanske brugere til Oracle datacentre i landet i et forsøg på at formilde de embedsmænd, der har været bekymrede for, at Kina potentielt kan bruge appen mode amerikanske borgere.

I august kom det frem, at Oracle gennemgik TikToks moderationssystemer og algoritmer for at sikre, at de ikke var udsat for kinesisk indblanding.

Carr, FCC’s senior republikanske kommissær, sagde tidligere på måneden, at TikTok bør forbydes i USA. Han har tidligere opfordret Apple og Google til at fjerne appen fra deres appbutikker.