Få dine rettigheder via applikation
Du kan med ganske få tryk på din smartphone lære dine rettigheder som EU-borger at kende. EU-kommissionen har for nylig lanceret en applikation til smartphones, som fortæller dig alt om hvilke rettigheder du har når du er ude at rejse.
Applikationen er foreløbig gældende for fly- og togtransport, men i 2013 kommer den også til at omfatte sø- og bustransport.
Med applikationen kan passagerer få hurtig og effektiv hjælp lige meget om problemerne er en forsvunden kuffert eller større krisesituationer, som eksempelvis da en vis askesky lammede hele den europæiske flytrafik tilbage i 2010.
Du kan downloade applikationen gratis på 22 forskellige sprog – læs nærmere hvordan på Europa Kommissionens hjemmeside.