Google klar med nye opdateringer til Google Maps

Google er klar med en række nye opdateringer til korttjenesten Google Maps. Denne gang er der fokus på dit privatliv og den generelle brugeroplevelse.

Google klar med nye opdateringer til Google Maps

Google Maps kan være belejligt i mange situationer. Uanset om du kører bil, er med offentlig transport eller til fods, kan det være rart at have Google Maps ved sin side.

Det kan også være et brugbart værktøj at kigge tilbage på de steder, hvor du tidligere har været. Hvis du eksempel har været på en god strand eller i en god butik og gerne vil dele den med venner eller familie. Tidslinjefunktionen i Google Maps har nu fået en større opdatering, oplyser Google i et blogindlæg.

Læs også: Stor utilfredshed over drastisk forandring af Google Maps’ farver

Lokationshistorik bliver gemt lokalt på din enhed

Som noget nyt i Google Maps bliver din lokationshistorik gemt lokalt på din telefon frem for på Googles servere. Dette er med til at øge sikkerheden for dit privatliv. Lokationshistorik er som standard slået fra, men hvis man har aktiveret funktionen, kan man som udgangspunkt se ens lokationshistorik tre måneder tilbage i tid. Tidligere blev data automatisk slettet efter 18 måneder.

Ønsker man at kunne se længere tilbage, kan man helt slå den automatiske sletning af lokationshistorik fra.

Nu hvor lokationshistorikken lagres lokalt på ens Android-mobil, har Google også udviklet en funktion til at synkronisere ens tidslinje, hvis man skifter mobil. I Google Maps kan man skabe en krypteret sikkerhedskopi af sin tidslinje. Dermed kan ingen andre end dig selv kan tilgå dataene – heller ikke Google selv.

En tredje nyhed relateret til tidslinjen i Google Maps er mulighed for nemt at se alle ens besøg på og aktivitet omkring et specifikt sted. Samme sted fra kan man nemt og hurtigt slette dine søgninger, rutevejledninger, besøg og delinger relateret til det specifikke sted med blot et par tryk.

Opdateringen med de forbedrede privatlivsforhold vil langsomt rulle ud henover det næste års tid til både Android og iPhone.

Åbn indstillinger ved et tryk på den blå prik

Du kender formentlig til den blå prik, der indikerer, hvor på kortet du befinder dig. Men vidste du også, at et tryk på den blå knap giver adgang til nogle essentielle indstillinger i Google Maps?

Som en del af de nye opdateringer til Google Maps kan du tilgå vigtige lokationsindstillinger og funktioner blot ved at trykke på den blå prik på kortet.

Ved at trykke på den blå lokationsprik, vil du nemt og overskueligt få vist forskellige indstillinger for lokationshistorikken og tidslinje. Det er normalt funktioner, der har været begravet godt væk i indstillingerne.

Denne nye opdatering vil gradvist blive rullet ud til Android og iOS-enheder henover de kommende uger.

Læs også: Google Maps til Android Auto får ny, smart funktion