Rygte: Apple laver et Bluetooth “smart-ur”

Et ur forbundet med din telefon er ikke nyhed som sådan, det er bare aldrig slået igennem. Kan Apple lave noget der interesserer mainstream markedet?

Rygte: Apple laver et Bluetooth “smart-ur”

Ifølge det kinesiske gadget site tech.163, er Apple angiveligt i færd med at udvikle deres eget “smart-ur” som kan forbindes med andre Apple-enheder via Bluetooth.

Intel skulle hjælpe med at udvikle uret som har et PMOLED display på 1,5 tommer.

Disse smarte ure dukker op fra tid til anden, for intet mindre end fem år siden testede vi et Sony Ericsson Bluetooth ur og senest hørte vi om Pebble som viste sig at være en stor kickstarter-succes.

Vi har endnu ikke set et kommercielt succesfuldt ur blive lanceret, men Apple har en vis flair for at introducere niche-produkter til mainstream markedet.

Det sparsomme batteriforbrug med Bluetooth 4.0 gør teknologien mere interessant, kombineret med Apples design og deres software økosystem gør, at teknologien sandsynligvis vil kunne appellere til andre end teknik-nørden.

Selvom rygtet skal tages med mere end en anelse salt, så kunne Apple ganske givet være det der skal til, for at bære et sådan produkt frem.

Mere til historien

Siden vi publicerede denne nyhedsartikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden kunne ikke lade være. 28/12/2012 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en sag med fokus på Apple flytter chip-ordre fra Samsung til Unimicron – Historien kan læses her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.