Smittestop sætter rekord – 245.000 downloads på et døgn

Sundhedsmyndighedernes app "Smittestop", der skal hjælpe med at stoppe spredningen af coronavirus, er blevet hentet mere end 300.000 gange.

Smittestop sætter rekord – 245.000 downloads på et døgn

Sundhedsmyndighedernes app “Smittestop” blev lanceret torsdag i sidste uge, hvor den på det første døgn satte download-rekord for offentlige apps. Nu har flere end 300.000 hentet appen, der skal hjælpe med at stoppe spredningen af coronavirus.

Smittestop-appen blev efter kun 24 timer i Apples App Store og Googles Play Butik hentet hele 245.000 gange, hvilket får den til at sætte rekord. Den tidligere indehaver af rekorden var appen NemID, som blev hentet 204.000 gange det første døgn.

Læs også: Nu kan du downloade corona-appen Smittestop

Efter det første døgn gik tempoet dog gevaldigt ned, hvor den i går ramte de 300.000 downloads. Nu bliver der opfordret til at hente appen:

“Vi arbejder hver dag med at stoppe smittekæder i hele landet. Jo flere, der henter appen, jo stærkere er den som våben i vores indsats med de skjulte smittekæder. Derfor: Stop smitten. Hent appen”, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på det sociale medie Twitter

Smittestop
Smittestop-appen skal forhindre spredningen af COVID-19.

Læs også: Salget af smartwatches stiger trods coronavirus

En forsinket lancering

Med Smittestop-appen kan brugere give besked til andre, som man har været tæt på, hvis man bliver testet positiv med ny coronavirus. Melder man sig positiv, kan den give besked til andre brugere, som man ikke kender, men har været tæt på, som så kan blive testet. Appen fortæller intet om, hvem du er i nærheden af, hvor mange du er i nærheden af eller hvem der har været smittet med COVID-19. Man bliver blot gjort opmærksom på, at man har været i nærheden af en person, som har været testet positiv. Appen Smittestop hjælper dig herefter med, hvad du så kan gøre.

Appen bygger på teknologi fra Apple og Google, som er udviklet med særligt fokus på privatlivsbeskyttelse.

Danmark har haltet gevaldigt efter flere andre EU-lande, som allerede har lanceret apps til at opspore mulige smitte med coronavirus. Appen benytter en løsning fra Apple og Google, som har særligt fokus på privatlivsbeskyttelse. Ved lanceringen lød det da også fra Dataetisk Råd, at den nye app trygt kan downloades.

Appen blev først lanceret som en gratis gave fra it-firmaet NetCompany, men har senere vist sig at koste 20 millioner kroner i drift og udvikling. Man kan læse mere om Smittestop-appen på smittesttop.dk

Læs også: Danskerne googler efter tips om coronavirus – her er et overblik