Snapchat er 56 milliarder værd
Snapchat har afvist tilbud fra Facebook og Google om at blive købt for henholdsvis 3 og 4 milliarder dollars, og selvom det kan lyde forrykt at sige nej til de tilbud, så var det måske en god idé. I hvert fald er Snapchat blevet vurderet til at være 10 milliarder dollars værd.
Til sammenligning blev Instagram købt af Facebook for 1 millard dollars, altså en tiendedel af det, som Snapchat skulle være værd.
Læs også: Instagrams Snapchat-rival afsløret
For godt et år siden blev Snapchat vurderet til at være 800 millioner værd, og siden den juni måned i 2013 er værdien altså steget til mere end 10 gange det på lige godt et år.
En talskvinde for Snapchat har dog sagt, at værdisætningen af Snapchats forretning er det mindst spændende aspekt ved Snapchat.
Læs også: Facebook køber WhatsApp for svimlende beløb
Den høje værdisætning sker på trods af det forhold, at Snapchat endnu ikke har nogen egentlig plan for at tjene penge, og det er med til at gøre de 10 milliarder dollars eller godt 56 milliarder danske kroner endnu mere imponerende.