Cyberpunk 2077-lancering udsat til september 2020
Om blot tre måneder, den 16. april, var det tænkt, at Cyberpunk 2077 skulle lanceres, men det kommer ikke til at ske. Den nye lanceringsdato er nu 17. september 2020, meddeler udvikleren CD Projekt RED på sin Twitter-side.
Årsagen til udsættelsen af lanceringen er, at man vil kunne nå at teste, ordne småting og finpudse spillet. Her er hele udviklerens udmelding:
“Vi har vigtige nyheder angående lanceringsdato, som vi gerne vil dele med jer i dag. Kommer ikke til at nå april-lanceringen, og vi flytter lanceringsdatoen til 17. september 2020. Vi er på nuværende tidspunkt på et stadie, hvor spillet er færdigt og kan spilles, men der er stadig arbejde at udføre. Night City er gigantisk – fuld af historier, indhold og steder at besøge, men på grund af størrelsen og kompleksiteten af det hele, har vi brug for mere tid til at blive færdige med testen, ordne og finpudse. Vi vil have, at dette bliver det bedste spil i denne generation og at udsætte lanceringen giver os de vigtige måneder, vi behøver, for at gøre spillet perfekt.
Forvent flere regelmæssige opdateringer om udviklingen i takt med, at vi kommer tættere på lanceringsdatoen. Vi ser meget frem imod at se jer i Night City, tak for jeres fortsatte støtte.”
Læs også: PlayStation 5 har mere at byde på end I tror
Keanu Reeves i hovedrollen
Den anerkendt polske udvikler CD Projekt RED er bedst kendt for Witcher-serien, og det kommende RPG-spil har fået meget omtale i spilverden.
Det har gjort det til en af de helt store titler i år. Vi fik et smugkig på det ved E3 2019, og man kan sagtens forstå, at forventningerne er store. Hvem vil ikke gerne spille sammen med Johnny Silverhand spillet af selveste Keanu Reeves?
Cyberpunk 207 kan forudbestilles fra Amazon, men kommer altså først til september.
Læs også: Test af Astro A50 – trådløst gamerheadset til PC og konsol
Andre super spil også udskudt
Meddelelsen om Cyberpunk 2077 kommer kort efter, at to andre af årets store spil – Final Fantasy VII Remake og Marvel’s Avengers – også blev udskudt. De kommer nu henholdsvis 10. april og 4. september i år.
Det betyder med andre ord, at der lidt mere luft i spilskemaet nu i den første halvdel af 2020.
Læs også: Test af Call of Duty Mobile – Konsolspil nærmer sig mobilen