En højere pris på PlayStation 5 kan føre til lavere efterspørgsel
Sony har nu afsløret hardwaren i PlayStation 5 samt den nye DualSense-controller, og nu sidder vi alle og venter på at se designet på selve spillekonsollen. Indtil den bliver afsløret, så kan vi begynde at spare lidt ekstra penge sammen.
Læs også: Her er PlayStation 5 – de første billeder af konsollen
I en ny rapport fra Bloomberg afsløres det nemlig, at PlayStation 5-konsollen forventes at blive en hel del dyrere end forgængeren. Prisstigningen skyldes ikke coronavirus, men i stedet Sonys ambitioner med den nye konsol, som forventes at blive langt mere teknisk avanceret end PlayStation 4. På grund af den højere startpris, så forventer Sony at sælge færre af den kommende spillekonsol.
Sony solgte 7,5 millioner eksemplarer af PlayStation 4 i de første måneder, og til sammenligning forventes et sted mellem 5 og 6 millioner PlayStation 5 at blive langet over disken.
Læs også: Playstation 5: Lanceringsdato, pris og salgstart afsløret
PlayStation 5 bliver ikke forsinket
Selvom hele verden lige nu er påvirket af coronavirus, så forventes PlayStation 5 ikke at blive forsinket. Salget vil stadig skydes i gang slutningen af i år.
På trods af en højere pris på PlayStation 5, så vil Sony gøre hvad de kan for at holde den så langt nede som muligt, hvilket sandsynligvis vil resultere i et tab for Sony – Et tab som kan tjenes ind ved salg af tilbehør og tjenester til konsollen.
Masseproduktion af PlayStation 5 går i gang i juni, hvilket betyder at vi meget snart kan få et første kig på konsollen, som Sony indtil nu har formået at holde hemlig. Den nye DualSense-controller giver os et indtryk af hvordan det grundlæggende design er, og der er allerede dukket flere konceptbilleder op på nettet – som ovenstående billede.