Snart kommer PlayStation 5 i sort, rød, pink, blå og lilla

Sony har endelig løftet sløret for flere farver af PlayStation 5. Farverne sort, rød, pink, blå og lilla er på vej til PS5 sammen med DualSense-controllere i samme farver.

Siden Sony sidste år udelukkende lancerede en hvid udgave af PlayStation 5, er der blevet efterspurgt flere farver, og nu er de officielt på vej. Sony har nemlig fremvist nyt tilbehør til PlayStation 5, hvor man let kan skifte farven hvid ud med sort, rød, pink, blå og lilla. I samme ombæring har Sony lanceret DualSense-controllere i samme farver.

Mange forbrugere var ikke helt tilfredse med den hvide farve på PlayStation 5-spillekonsollen, hvorfor mange forsøgte selv at male konsollen i andre farver eller benytte covers fra tredjeparter, hvilket Sony ikke var meget tilfredse med. Og det var der nok god grund til, for nu er Sony klar med deres officielle covers til PlayStation 5, hvor man let at skifte den hvide farve ud med fem nye.

Se også: Her er de mest populære spil til PlayStation 4 og 5

PlayStation 5 i fem nye farver

Inden længe bliver det nemt at skifte farve på PlayStation 5. De nye covers til spillekonsollen kommer i Nova Pink, Starlight Blue, Galactic Purple, Cosmic Red og Midnight Black – eller bare sort, rød, pink, blå og lilla.

Indtil videre er disse tilbehør til PlayStation 5 og skal erstatte de hvide standard covers. Man kan forestille sig, at PlayStation 5 med tiden vil blive solgt med disse nye farver, fx som bundles.

Det tager ikke mere end 2 minutter at skifte covers på PlayStation 5. Og i samme ombæring kan man fjerne støv, der har ophobet sig i konsollens indre.

Der er endnu ikke frigivet en pris på de nye covers til PlayStation 5.

PlayStation 5 farver
Officielle PlayStation 5 covers i fem farver.

Læs også: Nu bliver det endnu sværere at købe PlayStation 5

DualSense-controllere i matchende farver

For at matche de nye covers til PlayStation 5 har Sony også lanceret DualSense-controlleren i Nova Pink, Starlight Blue og Galactic Purple. Disse slutter sig til de eksisterende Cosmic Red og Midnight Black DualSense-controllere, der blev lanceret tilbage i maj. Sammen med den standard hvide er der nu seks farvemuligheder at vælge imellem.

PlayStation 5 dualsense
PlayStation 5 DualSense-controlleren kommer i samme farver som konsollen.

Læs også: Scuf Reflex er en forbedret controller til PlayStation 5

Videre om temaet

Næste fortælling om sagen finder du her. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 9/12/2021 kom der flere nuancer om emnet med et indlæg omkring Her er de mest populære spil til PlayStation 4 og 5 – Den næste artikel om emnet finder du her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.