Nu bliver det endnu sværere at købe PlayStation 5

Forvent ikke en PS5 under juletræet. Sony må lave færre PlayStation 5-konsoller på grund af mangel på komponenter og logistik.

Nu bliver det endnu sværere at købe PlayStation 5

Havde du håbet på at give eller finde en PlayStation 5-spillekonsol under juletræet? Det skal du nok ikke regne med bliver muligt. Sony kæmper lige nu med både mangel på komponenter og logistik, hvilket tvinger dem til at sætte produktionen ned.

Det er nu præcis ét år siden Sony lancerede næste generations spillekonsollen PlayStation 5, efter næsten et helt års voldsom hype. PlayStation 5 endte med at blive det mest ventede stykke elektronik i 2020, og blev ved salgsstart udsolgt på et splitsekund. Siden da har man hørt om Sony problemer med at leve op til efterspørgslen på PlayStation 5 – igen og igen. Man skulle tro at Sony her et år efter ville have lettere ved at møde efterspørgslen på PS5, men sådan ser det desværre ikke ud.

Læs også: Disse store spil kommer til PlayStation 5 i 2022

Forvent ikke en PlayStation 5 under juletræet

En rapport fra Bloomberg afslører nemlig, at Sony nu er hårdt ramt at både mangel på komponenter samt logistik. Der står, meget simpelt forklaret, en enorm mængde halvfærdige spillekonsoller frem, som mangler enkelte dele og derfor ikke kan kan forlade fabrikken.

Rapporten fortæller at Sony må sænke deres forventninger for salget af PS5, grundet disse udfordringer. Sony havde forventet at sælge 16 millioner PS5’er i mellem april 2021 og marts 2022, men må nedjustere til 15 millioner. Selvom dette ikke virker som en stor forskel, så antyder det at PS5 de næste måneder vil blive meget svær at få fingrene i. Og det er et ganske uheldigt tidspunkt for Sony, da vi nærmer os den travle julehandel, hvor der sandsynligvis er mange, som gerne vil kunne lægge en PlayStation 5 under juletræet.

Manglen på komponenter er Sony ikke alene om. Det er et problem, der har ramt alverdens typer af virksomheder. Sony siges at have problemer med logistik såvel som levering af komponenter, da verden kæmper med en hidtil uset chipmangel. Bloombergs rapport siger, at komponentforsendelser ikke altid ankommer til tiden, og varierende niveauer af vaccineudrulning har kompliceret operationerne for producenten.

Læs også: Nu kommer der en ny udgave af PlayStation 5

Sagen videre

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. Daniel Søgaard Hald fulgte op på historien. 8/10/2021 blev sagen bragt videre med en artikel omkring temaet Sony BRAVIA XR-tv får eksklusive Playstation 5-funktioner – Den næste artikel om emnet finder du her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..