Spil-streamingtjenesten Stadia finder snart vej til iPhone og iPad

Google svarer igen på Apples restriktioner, og for at få spil-streamingtjenesten Stadia på Apples enheder har de været kreative. I løbet af de kommende uger vil virksomheden begynde at teste Stadia i Apples Safari-browser til iPad og iPhone.

Spil-streamingtjenesten Stadia finder snart vej til iPhone og iPad

I slutningen af august lavede Apple restriktioner for udbydere med software, der streamer spil til iPhone og iPad. Derfor kunne de cloud-baserede spilletjenester, fra for eksempel Google og Microsoft, ikke køre på iOS-enheder via Apple AppStore. Derfor har blandt andet Stadia været begrænset til at kunne bruges med Android-telefoner, Android-tablets, computere og TV.

Læs også: Nu virker USB-C hovedtelefoner med Google Stadia-controller

En genvej til iPads og iPhones

For at omgå Apples App Store-begrænsninger annoncerede først Microsoft, at de i stedet ville udvikle en webapp-version af xCloud til iOS. Og nu har Google så gået samme vej og annonceret iOS-support til Stadia spil-streamingtjenesten. Det betyder, at spillene kan køre gennem iPhonens og iPad’ens Safari-webbrowser. Det svarer til hvordan Microsoft har til hensigt at levere den konkurrerende xCloud-tjeneste på iOS, men der er en vigtig forskel.

Læs også: Google vil revolutionere spilindustrien med Stadia

Forskelllen er dog, at Google ikke vil vente til næste år, men allerede begynde at teste sin version i de kommende uger. Nvidia har også netop annonceret, at de nu har en beta-webapp-version af GeForce Now-skytjenesten tilgængelig på iOS.

Meddelelsen om iOS-test kommer på samme tid som Stadias 1-års jubilæum for den offentlige lancering sidste efterår. Det bliver nu spændende at se, hvordan Apple vil håndtere denne genvej til deres enheder og på samme måde omgå deres App Store restriktioner.

Læs også: Google Stadia får konkurrence fra selveste Nvidia

Mere nyt om emnet

Sagens videre udvikling om temaet. Daniel Søgaard Hald fulgte op på sagen. 11/11/2020 fulgte vi op med nyheden om Snart virker iPhone og iPad apps på Macbook-computere – Du kan læse den her. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..