Huaweis Android-licens genoprettet i en kort periode
USAs handelsforbud mod Huawei er indtil videre blevet udsat med 90 dage, hvilket sikrer både netværk og Android-mobiler fra Huawei kan vedligeholdt og opdateret. Ifølge USAs handelsministerium ændrer det dog ikke ved forbuddet fra landets præsident, Donald Trump.
Den primære grund for udsættelsen er for at undgå at mindre operatører, der bruger Huaweis telekommunikationsudstyr, tvinges til at lukke for forbindelserne. Udsættelsen giver dem mulighed for at træffe foranstaltninger:
“Kort sagt vil denne licens tillade operationer at fortsætte for eksisterende Huawei-mobiltelefonbrugere og bredbåndsnet på landdistrikterne”
Siger USAs handelsminister Wilbur Ross.
En stakket frist for Huawei
Udsættelsen ændrer ikke ved forbuddet og vil efter de 90 dage være gældende igen. Hvad der herefter sker er endnu uvidst. Huawei selv siger at de er i tæt samarbejde med Google om at finde en løsning. Om de 90 dage er nok til at forberede en Android 10 Q opdatering er meget tvivlsomt, men sikkerhedsopdateringer skal nok kunne nå at slippe igennem. Hvad der sker med Huaweis fremtidige enheder er også uvidst, men det bliver svært at klare sig uden en Android licens.
Huaweis officielle udtalelse skriver, at Huawei vil “fortsætte med at udvikle et sikkert og bæredygtigt softwareøkosystem”, men heri er ikke specifikt nævnt Android. Hvad det betyder kan vi kun gisne om.
Huawei er teknologisk langt foran amerikanske virksomheder på specielt 5G-netværk, og tiltaget bliver også anset som en metode på at svække denne dominans.
Huaweis foldbare mobil ikke udsat
Huaweis foldbare mobiltelefon, Mate X, som skal konkurrere med Samsungs Galaxy Fold, kunne man tro ville blive påvirket af dette. Men som det ser ud nu, så er Huawei plan at lancere den i juli måned, som planlagt.
Udsættelsen af forbuddet udløber den 19. august. Det bliver spændende at se om konflikten er løst inden da.
Læs også: Huawei kommer med officiel udtalelse efter handelsforbud
Huaweis grundlægger, den 74-årige Ren Zhengfei, mener ikke handelsforbuddet påvirker virksomheden 5G planer og er blevet citeret for at sige, at USAs regering “undervurderer Huaweis kompetencer.”
Supporting #Huawei does not necessarily mean you should buy a #Huawei smartphone. My family members use #Apple for a very long long time: Ren Zhengfei, founder of China’s Huawei Technologies (Photo: Chen Qingqing/GT) pic.twitter.com/5rcrHJx3KR
— Global Times (@globaltimesnews)
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Siden vi kørte denne artikel er der kommet nyt i sagen. mobilsiden har bragt sagen videre. 20/5/2019 fulgte redaktionen op med et indlæg omkring Huawei kommer med officiel udtalelse efter handelsforbud – Den videre historie om temaet finder du her. Er du interesseret i absolut seneste nyt om temaet, så klik her..