Ny fleksibel mikrochip kan blive starten på “internet of everything”
Den engelske chipdesigner Arm har præsenteret PlasticArm. Det er en prototype på en mikrochip, der ikke er helt som andre chips.
Normale chips er bygget på et underlag af silicium, men ikke PlasticARM. Den printes med thin-film transistors (TFT) på materialer som papir, plastik eller metalfolie. Det gør det muligt at printe komponenterne på fleksible materialer uden at gå i stykker.
Mikrochips på emballager og tøj
Mikrochips er i forvejen her, der og alle vegne, men med PlasticArm vil gøre det muligt at implementere billige og fleksible mikrochips endnu flere steder – ja, nærmest hvor som helst. Udviklingen af PlasticArm er stadig på et tidligt stadie, men Arm ser mange muligheder i at putte mikrochips på steder og ting, som virker meningsløse med eksisterende chips.
Et eksempel kan være at printe en PlasticArm-mikrochip på en flaske eller emballager, så chippen kan registrere, når mælken, juicen eller madvaren begynder at blive for gammel. En mulighed kan også være at integrere mikrochippen i plastre, lyder det i en artikel, som Arm har publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Læs også: IBM: Manglen på chips først slut i 2023
Langsom og ineffektiv, men utrolig billig
Der er i og for sig ikke noget til hinder for, at mikrochips allerede i dag integreres på alle tænkelige objekter i hverdagen. Den hovedsagelige årsag til, at det endnu ikke er sket, er på grund af prisen. Det kan ganske enkelt ikke betale sig.
Netop dette vil PlasticArm dog ændre, for den udmærker sig nemlig ved at være meget billig at fremstille. Det hænger sammen med, at chippen er ret primitiv i forhold til mange andre chips. En af årsagerne er, at PlasticArm som bekendt printes med thin-film transistors (TFT’er) på materialerne. Selve elektronikken i PlasticArm medvirker også til at bringe prisen ned.
Chippen består af en Arm Cortex-M0-processor, som er den simpleste processorkerne i Arms portefølje. Den har kun 456 bytes lagerplads (0,000456 megabyte!) og 128 bytes RAM (0,000128 megabyte!). Det lyder af (og er) lidt. Ikke desto mindre har chippet 12 gange flere kredsløb end tidligere chips fremstillet af plastik.
Chippen er dog kun i stand til at afvikle en begrænset mængde kode, som er blevet programmeret ind i den under fremstillingen. Dog arbejder Arm på at videreudvikle chippen, så det er muligt at installere ny kode på den, ligesom man kan på en klassisk mikrochip.
PlastikArm har desuden den ulempe, at den er temmelig ineffektiv. Denne plastikudgave af Cortex M0-processorkernen er hele 1.500 gange større, end når den fremstilles på et underlag af silicium. Kun 1 procent af energiforbruget går til at udføre beregninger, mens de resterende 99 er spildt energi.
Den bøjelige chip vil altså hverken være hurtig eller energieffektiv. Til gengæld vil den en skønne dag åbne op for, at hvad som helst i vores hverdag kan gøres smartere på den ene eller anden måde med en mirkochip. Ifølge Arm danner den grundlaget for ”internet of everything” – og altså ikke bare ”things.”
