Advarer mod computerbrug: Millioner af danskeres privatliv er i fare
Hele 55 procent af danskerne har ikke dækket kamera på computeren og det giver hackere mulighed for at få adgang til billeder på folks computere.
Webkameraer bør dækkes til – ligesom man låser hoveddøren til hjemmet
Kun hver tredje dansker dækker webkameraet til på deres computer og det undrer IDAs ekspert i it-sikkerhed, Jørn Guldberg, sig over, at så mange danskere ser stort på beskyttelsen af deres privatliv.
Han sammenligner det med at låse døren til hoveddør. Det gør langt de fleste, når de forlader hjemmet, og det burde de også gøre med kameraerne på deres elektronik, lyder rådet. “Det er i dag muligt for hackere på et meget lavt niveau at få adgang til et stort antal computere, for derefter at overvåge folk. Det kan ske ved phishing eller falske hjemmesider, hvor folk uforvarende kommer til at falde i fælden,” siger han.
Se også: Priser på laptops
Fysiske indbrud er faldende – IT-kriminalitet stiger
Fysiske indbrud i private hjem har de seneste mange år været faldende, mens kriminalitet på nettet stiger hurtigt. Derfor bør danskerne tage deres forholdsregler, forklarer Jørn Guldberg.
”Computere følger os i dag mange steder, både på badeværelset og i soveværelset. Situationer, hvor man umiddelbart tror, at man er alene, og ikke regner med, at andre kigger med. Det kan man ikke altid være sikker på, og når nu det er så nemt at beskytte sig mod lurere, burde flere gøre det,” siger han.
Se også: 5G giver hackere nye muligheder
Brug klistermærke til at dække webkamera på computeren
Et lille klistermærke til at dække kameraet med på computeren koster ikke meget. En mulighed er også en C-Slide, der er et lille plastikpanel, der klæbes på, og kan skydes frem og tilbage for at åbne og lukke dit webcam.
Huawei har en lidt speciel løsning på deres nyere laptops. Her er webkameraet gemt under en tast, der skal klikkes op for at blive aktiveret. Det betyder en lidt spøjs kameravinkel, mens sikkerheden til gengæld er god, når man ikke bruger kameraet.
Se også: Nyheder om IT-sikkerhed