Android 2.3.6 ruller nu ud til Google Nexus S

Denne weekend bliver Google Nexus S opdateret til Android 2.3.6.

Android 2.3.6 ruller nu ud til Google Nexus S

En fejl, hvor Google stemmesøgning åbner af sig selv, har over noget tid, plaget nogle ejere af Googles egen smartphone Nexus S.

Men nu skulle fejlen være blevet rettet, og en opdatering er netop nu på vej ud til mobilerne via OTA (Over The Air) update. Det rapporterer læsere af Mobilsiden.dk.

Opdateringen skulle også indeholde nogle sikkerhedsrettelser.

Vi har bemærket, at enkelte brugere rundt på nettet, fortæller om, at internetdeling, ikke skulle fungere efter opdateringen. Dette har vi dog ikke kunne bekræfte.

Læs også:

Lancering af ny Nexus-mobil i oktober
Google åbner NFC-betaling på Nexus S

Google Nexus S
Her er Google Nexus S opdateret til Android 2.3.6. (Tak til Ulf for foto.). Foto: Ulf