Google putter Visa ind i mobilen
Google arbejder på, at det skal være muligt at betale med Android-mobilen.
Først kom City Mastercard med i Google Wallet, og senest er der indgået en aftale med Visa.
Ifølge Businesswire.com har Google indgået en såkaldt ‘worldwide license’ med Visa Europe omkring produktet Visa payWave.
Google åbnede for et par dage siden, den første version af Google Wallet med teleselskabet Sprint i USA.
Det vides endnu ikke, om Googles betalingsløsning, der benytter NFC, kommer til Danmark.
Læs også:
– Google åbner NFC-betaling på Nexus S