I/O 2014 – Se Googles største nyheder her
Velkommen til Google I/O 2014!
Google Keynote til udvikler-messen bringer et indblik i hvad søgegiganten vil forbedre og nytænke til deres voksende portefølje af software og hardware.
I/O 2014 skuffede ikke for alt fra de helt billige mobiler, til fjernsynet, bilen, uret, laptoppen og gruppe-arbejde fik en overhaling.
Herunder finder du Googles satsninger for 2014:
Android One
Android One er et initiativ som skal gøre det billigere at bygge en prisstærk mobil til de næste 5 milliard smartphone brugere i udviklingsøkonomier.
Google lancerer en platform der vil gøre det muligt for mobil-producenter, at udvikle en mobiltelefon på under 9 måneder. Det vil være samme Android-software som driver Nexus enheder.
Android One mobiler vil koste under 100$. Googles vicepresident,Sundar Pichai, fremviste første Android One enhed fra Micromax – en telefon med 4,5″ skærm og dobbelt-SIM til under 550,- kroner!
Ingen Lollipop eller Lemonade – kun Android L
Det fladeste design nogensinde
Næste version af Android, indtil videre bare døbt ’L’ får eet facelift. Hele brugergrænsefladen bliver nu ekstrem flad, men måden telefoner eller tablets vil reagere på touch, vil tilføje en dybdefornemmelse.
Den nye design-mantra er døbt ’Material Design’ og er ikke kun forbeholdt tablets og telefoner. Både Chrome og Googles web-sider vil få samme gestalt.
’L’ giver samtidig notifikationer nyt liv, både ved at gøre dem ’intelligente’, hvor de tilpasser sig brugeren, ved at gøre dem tilgængelige direkte fra låseskærmen eller inde i applikationer hvor de vil svæve ind over apps eller spil.
Fart over feltet
ART bliver en ny sæt koder som skal forbedre ydelsen i forhold til Android 4.4 KitKat. Google lover at L vil yde op til fem gange hurtigere i visse apps. Samtidig vil applikationer kodet i ART starte mærkbart hurtigere end forgængernet.
Næste turbo-indsprøjtning kommer fra introduktionen af 64-bit support. Den tillader at anvende mere end 4GB RAM i fremtidige top-enheder.
Læs også: Så hurtige bliver efterårets mobiler
Er topydelsen ikke første prioritet, er L også i stand til at give en mere finkornet oversigt over telefonens strømforbrug. Bevæbnet med ART, 64-bit forbedringerne og den nye strømspare-mode kan man nu forvente op til 90 minutters ekstra levetid til telefonen.
Google Android Wear
Står det til Google får vi snart kraftige computere omkring håndledet, i enten rundt eller firekantet format. Det gør vi fordi, vi åbner telefonen op 125 gange dagligt.
Spild af tid mener Google – og foreslår i stedet at spare oplåsning af telefonen væk, ved hjælp af Google Android Wear. Med Wear vil telefonen føde Google Now-kort eller notifikationer direkte til håndledet. Det vil forhåbentligt spare brugeren for nogle af 125 telefon-pitstop.
Se også: Et kort kig på Moto 360 [VIDEO]
Wear vil få stemmegenkendelse, så Google Now søgninger eller forudindtastede SMS-svar kan skydes afsted fra smart-uret. Fitness-apps som skridttællere eller pulsmålere, vil også findes i Wear. Samtidigt er alle Wear-enheder i dag vandtætte.
Google åbner også op for samspil mellem telefon-apps og Android Wear. En demo viste hvordan en app kan lære at afkode brugerens vaner og tillyster og tilbyde en pizza, med den rigtige topping og størrelse – på det rette tidspunkt. Bestillingen tog mindre en 20 sekunder før pepperoni-pizzaen var betalt og på vej.
LG G Watch bliver tilgængelig senere i dag på Play Store. Samsung melder sig også ind i Wear-familien med Samsung Gear Live som også får debut i Play Store i dag, mens Motorola 360 vil få debut senere denne sommer.
Android Auto
Google pointerer at brug af gadgets bag førersædet er involveret i over 25% af biluheld. Google vil løse dette med Android Auto.
Telefoner eller tabletter får en forstørret og forsimplet interface, så søgninger eller musikvalg ikke kræver usædvanlig finmotorik.
Google stemmegenkendelse er naturligvis integreret, så hænderne kan forblive sikkert på rattet. SMS’er, Maps eller musik kan fjernbetjenes med Google Now kommandoer.
Android TV og stor Chromecast update
Google vil udvide Android til stuealteret. For at styre Android TV kræver det kun en fjernbetjening med et 4-vejs pad, eller den nyudviklede Android TV-app på telefonen. Selv Android Wear-ure kan bruges til at styre fjernsynet.
Brugerfladen er også her forenklet til nemt at kunne skifte mellem serier og film eller apps. Også her stemmestyring i fokus, Google Now kan søge på titler, skuespiller og meget mere ud fra spørgsmål i stuen.
Android TV vil finde vej til hele 2015 kollektionen af 4K-fjernsyn fra Sony, Sharp og Philips. TV bokse med Android TV fra Asus og RAZR kommer til efteråret 2014.
Chromecast får også en overhaling. Nu kan der castes, igennem Skyen, til andres Chromecast-dongle. Det er nu smart, at man kan caste feriebilleder til familie og venner, så længe de har en Chromecast tilsluttet.
Mest imponerende er den direkte spejling af ens Android-mobil eller tablet. Nu kan der streames fra yndlings-app’en direkte til den store TV-skærm. Opdateringerne til Chromecast vil rulle ud i løbet af sommeren 2014.
Chromebooks får Android apps
Det er allerede 3 år siden den første Chromebook blev til. Hastighed, enkelhed og sikkerhed er mantraet omkring Chrome OS.
I 2014 er sammenspillet mellem Android enheder og krombøgerne optimeret. Synkronisering mellem enhederne er nu automatisk og notifikationer fra telefonen dubleres på Chromebooken.
Android applikationer får også deres debut på ChromeOS . Apps får nu et vindue hvori de kan styres og afspilles på Chromebooks. Indtil videre er det dog kun i beta-stadiet.
Øvrigt nyt fra Google
Google sætter gang i produktiviteten
Google Docs bliver fuldt ud kompatible med Microsoft Office filer, slut med at konvertere mellem formater. Filerne kan stadigt opdateres til Google Docs formatter hvor flere kan samarbejde omkring de samme filer.
Google Drive bliver også opdateret med udviklingværktøjer til virksomhedsbrug. Og så tilbyder Google nu uendelig Drive lagerplads for bare 10$/måned.
Google og Samsung kooperer nu omkring Knox sikkerhedsløsning så data kan deles i en organisation med den nødvendige kryptering og sikkerhed.
… og fyrer op for fitness
Google forbedrer sammenspillet helse-apps imellem, med en ny protokol der kan bringe dem sammen. Anvender man en app til vægt-tab, en anden til at tracke løbe-ture og en tredje til at følge søvnrytmen kan de drage fordel af hinandens data. Med Google Fit vil applikationerne nu kunne tale sammen.
Vil du gerne se eller gense Googles I/O 2014 Keynote kan du stadigt nå at se den herunder.