Magnetisk oplader vender tilbage i næste MacBook Pro

Apple genindfører ifølge nye rygter det magnetiske MagSafe-ladesystem i MacBook Pro efter i 2015 at have udfaset stikket til fordel for USB-C.

Magnetisk oplader vender tilbage i næste MacBook Pro

Apples MacBook-computere har altid adskilt sig fra konkurrenterne på flere punkter: Ikke kun fordi de kører macOS, men også fordi de fra 2006 til 2015 har haft et unikt stik til opladning kaldet MagSafe.

MagSafe består af et aflangt og fladt stik, som via magneter sidder fast i siden af computeren. Skulle uheldet være ude, at nogen kommer til at snuble over ladekablet, så frakobles MagSafe-ladekablet let og elegant uden at hive computeren med sig, som man ofte vil opleve med et traditionelt ladestik.

Det var derfor også til manges ærgrelse, at Apple i 2015 valgte at lancere den første MacBook-computer uden MagSafe.

Det ser dog ud til, at Apple har lyttet til kundernes feedback. Ifølge finansmediet Bloomberg, som ofte er ganske velinformerede om Apple, er Apple nemlig på vej med en ny lineup af MacBook Pro-computere med netop MagSafe.

Ladestikket skulle langt hen ad vejen minde om forrige udgave, som altså er et aflangt, nærmest pilleformet stik.

Siden 2015 er der sket meget, og det forlyder derfor også, at den nye udgave af MagSafe til MacBook Pro vil komme med hurtigere opladning.

Nyheden om MagSafes genintroduktion har allerede vakt bekymringer om, hvorvidt porten så vil optage plads for en USB-C-port. Men det vil ikke blive tilfældet. Der vil stadig være to USB-C-porte at finde på samme side som MagSafe – og formentlig yderligere to USB-C-porte på den anden side af den store MacBook Pro. Opladning via USB-C vil formentlig også fortsat være muligt.

Læs også: Apple lancerer MacBooks 2020 med vild batteritid

Bedre Apple-processor og skærm

MagSafe vil langt fra være eneste nyhed i de kommende MacBook Pro. Dette års portefølje kommer til at byde på to størrelser som normalt, men i år vil den lille model med kodenavnet J314 måle 14 tommer. Den anden model kaldet J316 vil have en 16 tommer skærm.

Netop skærmene vil blive opgraderet i år. Skærmene i dette års modeller vil både få højere lysstyrke og højere kontrast.

De nye MacBook pro-modeller vil komme med en efterfølger til Apples anmelderroste M1-processor, som er baseret på ARM-arkitekturen. Ifølge Bloomberg vil den nye processor fra Apple overgå ydeevnen fra de nyeste konkurrenter med processorer fra Intel.

Det vides ikke, hvor stor forbedringen vil være fra den eksisterende MacBook Pro med M1-processor. I hvert fald vil der ifølge rygterne være flere processorkerner og forbedret grafik.

Designmæssigt vil de nye MacBook Pro ligne de eksisterende MacBook Pro.

Ud over de to nye MacBook Pro ventes Apple også at være på vej med en redesignet MacBook Air, men den ser dog først dagens lys et godt stykke tid efter introduktionen af de to nye MacBook Pro.

Læs også: Apple Car kommer tidligst i 2025 i følge Ming-Chi Kuo

Sidste nye om historien

Fortællingen slutter ikke her. Steen Jørgensen fortsatte historien. 7/1/2021 kom der nyt i sagen med artiklen om Derfor har AirPods Max alvorlige kondensproblemer – Forstættelsen om temaet kan læses her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..