Starlink fortsætter med at give Ukraines regering frit internet

Efter en lille ordkrig mellem Elon Musk og Ukraines myndigheder vil Ukraine stadig få gratis internet fra Starlink, slår Musk fast.

Starlink fortsætter med at give Ukraines regering frit internet

Elon Musk twittede i lørdags, at hans firma SpaceX forsat vil betale for Starlink satellitter internet terminaler, der hjælper den ukrainske regering i deres kamp imod de russiske tropper.

Det kommer efter han i fredags twittede, at SpaceX ikke i al fremtid kan og vil betale for Starlink terminalerne i Ukraine.

Lørdag havde milliardæren skiftet mening og twittede, at selvom Starlink taber penge og andre virksomheder får milliarder af skatteydernes penge, ”fortsætter vi med at hjælpe den ukrainske regering gratis”.

Det var ikke helt klart om Musk, der også er CEO hos Tesla, var sarkastisk. I et svar, der omhandlede hans holdningsskift, svarede han, at ”vi skal forsat gøre gode gerninger”. I et andet tweet slår han fast, at hans skattedollars allerede betalte for Ukraines forsvar og det var ”skæbnens ironi”.

Det menes, at fredagens udmelding fra Musk, om at SpaceX ikke i al evighed kan betale for Starlink terminalerne i Ukraine, kom efter han havde bedt Pentagon om at dække omkostningerne.

Se også: Priser på billigt mobilt bredbånd

I et brev fra SpaceX til Pentagon, fortæller firmaet, at brugen af Starlink i Ukraine kommer til at koste i omegnen af 400 millioner dollars de næste 12 måneder. Det skriver CNN i en rapport.

SpaceX har flere andre kontrakter med den amerikanske regering.

SpaceX’s donerede Starlink internet terminaler har været vigtige for at Ukraines militær har kunnet være online, imens de har været i krig imod Rusland. Kommunikationsinfrastrukturen er blevet ødelagt af de russiske tropper, der invaderede Ukraine tilbage i februar 2022.

Se også: Hurtig bredbånd

Prøvede at løse krigen mellem Rusland og Ukraine

Tidligere denne måned blev Musk kritiseret af ukrainske officerer, da han i et Twitter opslag søgte opbakning for, hvad han påstod ville blive resultatet af den Russiske-Ukrainske krig.

Han bekræftede, at SpaceX ville forlade Ukraine fredag efter den ukrainske ambassadør havde bedt ham om at gå ad helvede til. Musks kommentar til nedlægningen var, at de blot gjorde som de fik besked på.