TDC forbedrer en tredjedel af mobilnettet
Et tusinde TDC-mobilmaster får i dag en overhaling. Opgraderingen betyder, at 29 procent af TDC’s net nu kan nyde af den hurtigere datatrafik med 4G-netværk. I første omgang er det 40% af TDC’s samlede trafik, i Nordsjælland og på Bornholm, som nu bliver svøbt i de hurtigere frekvenser.
Det forbedrede net er ikke gået ubemærket hen. På Bornholm noterer TDC, at datatrafikken på øen er øget med 33 procent, og at tale bliver klarere. TDC’s strategidirektør Kim Søgård glæder sig på TDC-kundernes vegne:
”Resten af landet kan godt glæde sig. På Bornholm har vi målt væsentlig bedre lydkvalitet. Men endnu vigtigere; det lille E på mobilens display, som ellers indikerer, at man er på 2G-nettet, det er forsvundet. Samtidig måler vi nu langt højere datahastigheder end tidligere”
Dermed er første brik lagt i TDC’s landsdækkende opgradering af deres netværk. Den samlede udbygning af TDC’s 3500 mobilmaster skal stå klar inden februar 2015 og vil inkludere udvidelser til både 3G og 4G antenner.’
Næste ryk i TDC’s mobilnet bliver over Midtsjælland og sydover. Dernæst kommer turen til Fyn og Jylland i løbet af henholdsvis sensommer og efterår. Du kan allerede nu se hvornår dit postnummer opgraderes på TDC’s hjemmeside.