TDC-frontfigur er kunde hos konkurrenten 3
Komikeren Casper Christensen viser i reklamerne for ”Mit TDC” en åbenlys begejstring for, at være kunde hos Danmarks største teleselskab. Men alt dette er det pure opspind, for Casper Christensen er privatkunde hos konkurrenten 3. Det skriver Politiken.dk.
Det er Metroxpress, som har afsløret at komikeren, personligt sender hans SMS-beskeder fra et 3-nummer, som han har haft i mere end 17 år – det nummer bruges til både arbejde og privat.
– ”Det nummer fra 3 er tilbage fra, da jeg lavede Tæskeholdet. Det er et nummer, som alle har. Det bliver brugt til arbejde, men der er da også folk, der ringer privat,” siger Casper Christensen, til Metroxpress.
Han mener heller ikke, at det er et problem, at han reklamerer for TDC, men selv er kunde hos konkurrenten.
– ”Vi skal huske på, at det er et reklameunivers, hvor fiktion spiller en stor rolle. Jeg er ret sikker på, at Mads Mikkelsen ikke kun rejser med Star Tours,” siger komikeren til avisen.
TDC ser heller ikke noget problem i, at Casper Christensen er ambassadør for TDC, men kunde hos et andet selskab. Teleselskabet mener ikke, at det går udover troværdigheden, da det er helt almindeligt danskerne har forskellige abonnementer.
– ”At Casper i dette tilfælde formentlig har et nummer til privatforbrug og andre numre rent erhvervsmæssigt, er ikke odiøst. Men jeg kan konstatere, at vi har leveret en række løsninger til ham, men hvordan og hvorvidt han bruger dem, blander jeg mig ikke i,” siger marketingdirektør hos TDC Camilla Ramby.