Teslas robot bliver “vores vigtigste produkt i år”
Teslas humanoide robot er det vigtigste produkt, som de arbejder på og i fremtiden kan det få deres bilforretning til at vokse. Det mener i hvert fald Elon Musk selv.
Teslas hypede pickup Cybertruck ser ikke ud til at starte produktionen før næste år. Men hverken den eller virksomhedens andre biler står øverst på listen over vigtige nye produkter.
Se også: Nyheder om robotter
Optimus skal klare fysiske opgaver
Under Teslas indtjeningssamtaler i sidste uge beskrev Elon Musk virksomhedens fremtidige menneskelige robot “Optimus” som “den vigtigste produktudvikling, vi laver i år”, ifølge Businessinsider.com.
Robotten blev afsløret under Teslas AI-event i august 2021. Ideen er, at den 172 cm lange og 56 kg tunge humanoide robot skal kunne overtage farlige, gentagne og fysiske opgaver i fremtiden.
Musk siger, at robotprojektet “har potentiale til at blive mere betydningsfuldt end bilproduktion med tiden”, og at robottens første opgaver sandsynligvis vil være hos Tesla til “at flytte dele rundt på fabrikken eller noget i den retning”.
Måske ser vi en prototype af Optimus allerede i år.
Se også: Guide til Teslas biler