YouTube og søgning gav Google rekordhøj omsætning
Fjerde kvartal af 2020 ser bestemt ikke ud til. at være præget af en COVID-19 nedgang. Den nyligt offentliggjorte kvartalsrapport viste derimod, at Googles omsætning er steget med 23 procent, mens den samlede indkomst er steget med næsten 70 procent i forhold til 4. kvartal 2019 på 15,6 milliarder dollar. Hovedparten af væksten kommer fra Googles basic-forretning: Søgning og YouTube.
Med stigningen i omsætningen på 23 procent tjente Google 56,9 milliarder dollars, hvoraf de 15,6 milliarder dollars var fortjeneste. Det er en stigning fra 46,1 mia. dollars / 9,3 mia. dollars i 4. kvartal 2019 og 46,2 mia. dollars / 11,24 mia. dollars sammenlignet med 3. kvartal 2020.
Det betyder, at Google tjente 168,6 mia. dollars i 2020, hvoraf 41,2 mia. dollars var ren fortjeneste. Google gør det altså ret godt, selv i lyset af COVID-19.
Læs også: Nu rammes Huawei hårdt – måtte forlade top 5
Tjener penge på kerneydelserne
Langt størstedelen af omsætningen, og stort set al fortjeneste, kom fra Googles kernetjenester. Selvom Google ikke har brudt tallene yderligere ned, har virksomheden fortalt sine investorer, at meget af det kommer fra YouTube og Søgning.
YouTube-annonceindtægter stod for 6,89 mia. dollars, mens Cloud stod for 3,83 mia. dollars i 4. kvartal 2020. “Googles andre indtægter” – som inkluderer hardware, Play Store og YouTube-indtægter (ikke annoncering) – stod for 6,67 mia. dollars. Også Googles driftsudgifter er faldet, hvilket er med til at reducere omkostningerne.
Læs også: Der er set 100 milliarder timers gaming på Youtube i 2020
Der er dog også kategorier, det går mindre godt med – for eksempel er væksten i apps aftagende i forhold til sidste kvartal, mens ”Other Bets” fortsat taber penge.
Se også: Nyt fra tele- og tech-branchen