Kamera blindtest med Sony, Samsung og Huawei – Del 1
Eftersom vi i går modtog Sonys nyeste flagskib til test, synes vi det var oplagt med en lille sammenligning af dens kamera. Som konkurrenter har vi taget Samsung Galaxy S10+ og Huawei P30 Pro, som vi synes er de to bedste mobilkameraer på markedet. Kan Sony gøre det bedre end de to? Det er op til jer læsere at afgøre.
Sony har med Xperia 1 introduceret et spritnyt tredobbelt kamera, udstyret med en primær 12 megapixel f/1,6 IMX445-sensor, en 12 megapixel telefotolinse og 12 megapixel ultravidvinkel – de to førstenævnte med optisk stabilisering. Tre forskellige linser, der giver god fleksibilitet.
Vi har sammenlagt taget fire billeder med de tre telefoner, som vi deler op i to artikler. I første del finder man to billeder taget i dagslys, ét helt normalt billede og ét med bokeh-effekt. I anden del er der to billeder taget med mindre lys til stede, ét hvor kameraernes dynamiske rækkevidde testes og ét med mere dunkel belysning.
Der er her tale om en mindre kamera sammenligning, hvor vi til efteråret kommer med en større udgave med samtlige flagskibsmobiler.
Resultaterne fra del 1 og 2 bliver lagt sammen og offenliggjort i morgen, fredag.
OBS:
- Vi har fjernet metadata og skjult navnene på telefonerne.
- Alle billeder er taget på auto, bortset fra portrætbilleder/bokeh.
Billede 1: Den grønne have
Billede 2: Stenstolpen – bokeh
Kamera blindtest med Sony, Samsung og Huawei – Del 2