Motorolas næste One-model får pop-up-kamera
Der er ingen tvivl om, at One-serien fra Motorola er blandt de absolut bedste mobiler i mellemklassen. Motorola One Vision scorede eksempelvis topkarakter i vores anmeldelse, mens Motorola One Zoom var en sølle halv stjerne fra samme karakter.
Læs også: Test: Motorola One Zoom – Superb mellemklasse
Nu er der imidlertid en ny telefon på vej fra Motorola. Telefonen byder blandt andet på et pop-up-kamera, hvis man skal tro de seneste rygter, og så har den fået navnet, Motorola One Hyper.
Artiklen fortsætter efter galleriet…
Pop-up-kameraet vil bestå af en 32 MP sensor, hvilket i sig selv er imponerende. Men også bagkameraet byder på en overraskelse. For første gang benytter Motorola nemlig en 64 MP sensor til hovedkameraet, hvilket naturligvis overgår de 48 MP man finder i Motorola One Zoom for eksempel. Den sekundære linse er dog blot en dybdesensor, hvilket betyder, at al zoom vil være digitalt.
Motorola One Hyper forventes at blive lanceret med Android 10 direkte fra fabrikken. Det er dog uvist, om telefonen kommer med Android One. Motorola One Zoom kom ikke med Android One, men derimod en næsten ren version af den almindelige Android 9.
Læs også: Test: Motorola One Vision – Den bedste i mellemklassen
Resten af specifikationerne på den kommende Motorola-model lyder således: 6,39 tommer IPS LCD-display med en opløsning på 1.080+, Snapdragon 675-chipset, 4 GB RAM, 128 GB intern lagerplads, 3,600 mAh på batteriet og en fingeraftrykslæser.
Priserne ved vi intet om endnu, men Motorola One Vision kostede 2.299 kroner ved lancering, mens Motorola One Zoom kostede 2.999 kroner ved lancering. Derfor tør vi godt gætte på, at Motorola One Hyper kommer til at ligge et sted derimellem.