Sæt digitalkamera til din iPad
Apples iPad indeholder et ganske fornuftigt kamera, men man får nu en anden oplevelse og et bedre resultat når man har taget billeder med et ”rigtigt” digitalkamera.
Det er dog ikke alle almindelige digitalkameraer, der giver de muligheder for at redigere og dele billeder, som en iPad gør. Derfor har Sandberg udviklet Camera Link, som giver dig muligheden for at sætte dit kamera direkte til din iPad – samt USB-stik og SD-kort.
Du kan også sættes SD-kortet direkte i Camera Link – dog har Apple også selv en lignende løsning, så du kan isætte SD-kort i din iPad.
Den nyeste Camera Link fra Sandberg er kommet med Lightning stik, som passer til fjerde generation af iPad og iPad Mini.