EU tvinger Google: Skal dele hemmelige data med konkurrenter

Google kæmper lige nu en indædt kamp mod EU-kommissionen. En ny afgørelse kan tvinge søgegiganten til at udlevere værdifulde data til deres direkte konkurrenter.

EU tvinger Google: Skal dele hemmelige data med konkurrenter

Det blæser op til storm omkring Google i Europa. Nye krav fra EU lægger pres på tech-giganten for at dele ud af de søgedata, der i årtier har gjort dem til markedets ubestridte konge.

Se også: Guide til de bedste Android telefoner

EU vil bryde Googles monopol

Ifølge nye meldinger kræver EU, at Google deler deres omfattende søgedata med mindre, tredjeparts-søgemaskiner.

Formålet er at sikre overholdelse af den omfattende Digital Markets Act (DMA).

EU mener nemlig, at Google har fået en unfair fordel, som kvæler konkurrencen fra mindre aktører på markedet.

Hvis du har købt en ny telefon for nyligt, har du måske lagt mærke til, at du skal vælge en søgemaskine og browser. Det er endnu et eksempel på DMA.

Se også: Test og anmeldelser af mobiltelefoner

Data fra både søgning og AI

Det ser ud til, at EU også vil have fingrene i data fra AI-chatbots som Gemini, der i stigende grad bruges til informationssøgning.

Dette er kernen i Googles forretning, og derfor er det ikke overraskende, at selskabet er klar til at kæmpe imod med alle midler for at beskytte deres algoritmer.

Se også: Priser, guides og tips til mobiler

Google: Privatlivet i fare

Google argumenterer selv for, at en deling af disse data vil bringe brugernes privatliv i fare.

De frygter, at personlige oplysninger kan havne i de forkerte hænder, hvis dataene flyder frit til eksterne parter.

EU har angiveligt tænkt sig at gå hele vejen for at åbne det digitale marked op for flere spillere.

EU har allerede tvunget Apple til at få USB-C på alle deres iPhones. Hvilket må siges at være kommet forbrugerne til gode.

Om denne sag har samme fordel for forbrugerne, bliver spændende at se. Vi følger naturligvis sagen tæt.

Se også: De vildeste kommende mobiler i 2026