Runway laver uhyggeligt realistiske AI-videoer

Det bliver sværere og sværere at se, om en video er ægte eller AI-genereret. Den seneste AI-generator fra Runway ser virkelig imponerende ud.

Runway laver uhyggeligt realistiske AI-videoer

Den amerikanske AI-startup Runway har fremvist sin seneste AI-videogenerator, Gen-3 Alpha. Runway har lagt nogle videoer ud på deres hjemmeside, og det ser ud til, at Gen-3 Alpha kan skabe virkeligt imponerende og realistiske videoer.

Ja, faktisk så realistiske, at man ind imellem skal vide, at der er tale om AI for at kunne se det.

Se også: Apple Intelligence: Her er Apples længe ventede AI-funktioner i iOS 18

Svært at skelne fra virkeligheden

På hjemmesiden ligger der en hel række AI-genererede videoer, og de fleste af dem er virkelig realistiske. Vi ser for eksempel en astronaut, der løber gennem en gyde i Rio de Janeiro, og en kvinde, der kører gennem en skov. Selv om det er korte klip, ser det umiddelbart ret ægte ud.

Når vi samtidig husker på, at AI-genererede videoer stadig kun er i et tidligt begynderstadiet, kan vi se frem til nogle meget imponerende videoer i fremtiden.

Mennesker ser ægte ud i de fleste Runway-videoer. Tæt på kan man dog stadig se, at der er noget galt. Øjnene bevæger sig ikke på den rigtige måde, og nogle gange bevæger personerne sig på en unaturlig, vægtløs måde. Og ind imellem er der mennesker i baggrunden, som ser ud, som om de stikker lidt ud af en væg eller lignende.

Men det er småting alt andet taget i betragtning. Runways seneste AI-model ser ud til at kunne måle sig med OpenAI’s egen Sora, som endnu ikke er blevet frigivet til offentligheden.

Se også: EU vedtager verdens første lov om kunstig intelligens

Kommer sandsynligvis på abonnement

Det er uvist, hvornår modeller som Sora og Gen-3 bliver tilgængelige for offentligheden. Ifølge Runway vil Gen-3 Alpha snart være tilgængelig i eksisterende Runway-tjenester.

Virksomheden sælger allerede abonnementer på sine eksisterende AI-værktøjer, som omfatter Gen-3’s to forgængere, som blandt adnet er AI-baserede videoredigeringsværktøjer.

Gen-3 skal ifølge Runway drive alle de eksisterende tjenester, som kunderne bruger nu: Tekst-til-video, billede-til-video og video-til-video, og så vil der sandsynligvis også komme nye funktioner og tjenester i takt med, at modellerne bliver mere avancerede.

Se Runways imponerende AI-genererede videoer

Nedenfor kan du se en række AI-videoer genereret af Runways nye Gen-3 Alpha-model.


Prompt: Subtile refleksioner af en kvinde i vinduet på et tog, der kører i hyperfart i en japansk by.

Prompt: En astronaut løber gennem en gyde i Rio de Janeiro.

Prompt: FPV-flyvning gennem de farverige koralbelagte gader i et undervandsforstadskvarter.

Prompt: Håndholdt tracking shot om natten, hvor man følger en beskidt blå ballon, der svæver over jorden i en forladt gammel europæisk gade.

Prompt: En tom lagerbygning forvandles dynamisk af flora, der eksploderer fra jorden.

Prompt: En tom lagerbygning, hvor blomsterne begynder at blomstre fra betonen.

Se også: Meta vil træne AI på dine Facebook- og Instagram-opslag