MMS på vej til iPhone
En ny MMS-applikation til Apples iPhone er frigivet. Aktuelt er den på markedet i Portugal hos Vodafones kunder.
Firmaet bag, WIT Software oplyser, at programmet overholder alle standarder omkring MMS afsendelse og modtagelse, og er certificeret af Apple.
MMS-muligheden kan imidlertid ikke bare installeres på iPhonen, da det kun distribueres gennem teleselskaberne. Men der skulle være håb for kunderne i Skandinavien.
– “Vi laver netop nu aftaler med en række mobiloperatører. Det inkluderer også nogle i Skandinavien”, fortæller WIT Software til Mobilsiden.dk