Applikationsbutikken Android Market vokser sig større og større. Det betyder, at butikken vil kunne tilbyde 100.000 forskellige apps, inden måneden er omme, skriver Androidguys.com.
Vurderingen tager udgangspunkt i tal fra Androlib.com, som viser, at antallet af applikationer i Android Market har rundet 90.000. Sammenholdt butikkens udviklingskurve kunne det derfor tyde på, at 100.000-mærket vil være nået, inden kalenderen viser august.
For mindre end et år siden var der blot 10.000 programmer i Android Market. Den milepæl blev nået i september 2009.