Auktion over danske telefrekvenser
Statskassen har en indtjening på vej, når den længe ventede 800 MHz-aution starter på mandag. TDC, Telenor/Telia og 3 er de eneste der deltager i auktionen, som kort og godt handler om at få tilladelsen til at benytte sig af 800 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd. Det er det frekvensbånd, som tidligere blev brugt til det analoge tv-signal. Det skriver Computerworld.dk.
800 MHz-frekvensbåndet vil give teleselskaberne mulighed for at sende mobile bredbåndsignaler over længere afstande end med de nuværende frekvensbånd.
Auktionen indebærer et dækningskrav, og kan blive positivt for de yderområder, som efter Skylines konkurs ikke længere har mulighed for bredbåndsløsninger.
Minimumsprisen er fastsat til 50 millioner for hver af de fem frekvensblokke, og teleanalytiker Poul Jessen fra Danske Markets forventer, at buddene vil holde sig tæt på denne pris.
Det forventes TDC og 3 kommer hjem med den største del, mens Telia/Telenor formentlig vil holde lav profil. Da Telenor/Telia i dag har 144 MHz båndbredde, mens TDC og 3 kun har henholdsvis 66 og 40 MHz båndbredde.
Du kan læse nærmere omkring auktionen her.